Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tur med letbanen sendte kvinde på skadestuen

En ældre kvinde måtte en tur på skadestuen tidligere i dag, da hun efter en hård opbremsning blev væltet omkuld i et letbane-tog. Det skriver Århus Stiftstidende

En ældre kvinde måtte tirsdag en tur på skadestuen, da hun pådrog sig skader ved et fald i et letbane-tog. Det skriver Århus Stiftstidende, som har snakket med Aarhus Letbane, der bekræfter historien. 

LÆS OGSÅ: Ny formand for Aarhus Letbane

Ifølge mediet skete episoden, da letbane-toget, hvor den ældre kvinde var passager, bremsede hårdt op. Føreren af letbane-toget var nødt til at bremse hårdt op, da han frygtede, at nogle børn forude var kommet for tæt på skinnerne.

Ved opbremsningen væltede den ældre kvinde omkuld og slog sig. Kvinden klagede over smerter, så en ambulance blev tilkaldt, og kvinden blev kørt af sted på skadestuen. 

Over for Århus Stiftstidende oplyser Aarhus Letbane, at man endnu ikke kender omfanget af kvindens skader. 

jwh

Publiceret: 13. Februar 2018 16:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt