

Trusse-røver truede kunde og ekspedient med kniv
Mellemøstlig mand konfronteret, efter han stjal sorte trusser fra en gine
En trussetyv blev tirsdag eftermiddag pludselig til en trusse-røver i Vestergade, Aarhus C.
Ved lingeributikken Change så en kunde ved 17-tiden en mand tage et par sorte trusser fra en gine, der stod uden for butikken.
Manden tog dem i lommen og gik fra stedet, men kunden alarmerede butikkens ekspedient, og begge valgte at følge tyven ud på gaden.
I Vestergade henvendte de sig til ham og bad ham lægge de sorte trusser tilbage.
LÆS OGSÅ: Røveri i Mølleparken: Slået ned bagfra af tre mænd
Det var han dog ikke interesseret i. I stedet gjorde han sig til røver ved at sige, at han havde en kniv på sig. En kniv, som han ville trække, hvis ikke kunden og ekspedienten lod ham gå.
Det fik kunden og ekspedienten til at trække væk og tilkalde politiet. Imens forsvandt manden hurtigt væk mod Klostertorv.
De kunne dog give et detaljeret signalement af gerningsmanden, der beskrives som værende:
- Mellemøstlig af udseende
- ca. 30-35 år
- ca. 175 cm høj, alm. af bygning
- Markante mørke øjenbryn og tætsiddende øjne
- Sort, kort, pjuske hår og mørke skægstubbe
- Havde en tatovering af et dødningehoved med flammer på venstre side af halsen
- Iført militærgrøn jakke og lyse jeans
- Bar på en rød pose fra Tiger
dp

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra
Lokalavisen Aarhus



Borgmester om røde tal i budget: Kæmpe hul i kommunens budget lappes først til efteråret
Aarhus Byråd venter med at finde manko på 275 mio. kr. i 2019-budget....