I år byder Crazy Christma Cabaret blandt andet på Donald Trump parodier. Som altid er Vivienne McKee også selv med som performer. Foto: Thomas Petri
I år byder Crazy Christma Cabaret blandt andet på Donald Trump parodier. Som altid er Vivienne McKee også selv med som performer. Foto: Thomas Petri
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Trump er skurk i skør cabaret i Tivoli

Crazy Christmas Cabaret tager os i år med til Planet Rump – et Star Wars inspireret univers med en velkendt skurk...

Af Stine Østergaard

Planet Rump er orange, og her foregår årets Crazy Christmas Cabaret. Skurken hedder Ronald Rump, og det er hans hudfarve, planetens farve skal symbolisere. Det er naturligvis Donald Trump, der er inspiration til denne rolle. Årets tema er taget ud af Star Wars universet, og derfor hedder showet i år 'Planet Rump – the farce awakens'.

Året, som det er gået i både den danske og internationale verden, får et vrid gennem London Toast Theaters Vivienne McKees satiremaskine i det skøre show – for 35. år i streg. Hendes egen humor er meget Monty Pyton-præget – noget, som danskerne øjensynligt er meget glade for.

LÆS OGSÅ: Boligforeninger i Aarhus arrangerer koncerter

Vivienne McKee bor i Danmark, men er fra England. Det er derfra, hun har fået inspirationen til Crazy Christmas Cabaret. I England har man en tradition for det, som kaldes christmas pantomimes. En eventyrlig fortælling af et show for hele familien.

Hendes version af showet er dog en voksen-version, som er tilpasset til det danske publikum.

“De bliver bedre og bedre. Nu har jeg boet mange år i Danmark, og jeg kender danskerne, jeg kender deres humor, og jeg ved, hvad de synes er sjovt,” siger Vivienne McKee, der hvert år skriver og instruerer Crazy Christmas Cabaret. Crazy Christmas Cabaret har i virkeligheden slet ikke noget med jul at gøre... andet end at det spiller ved juletid. Vivienne McKee var bare vild med den sjove lyd af de tre hårde c'er i de tre ord.

“Det har intet med jul at gøre. Folk plejer at være glade for at få et afbræk fra alt juleriet og bare få sig et godt grin og have det sjovt,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Syret monolog om sex på homobar i Aarhus

For Vivienne McKee er det vigtigt, at Crazy Christmas Cabaret bryder den berygtede fjerde mur. Det er en essentiel del af stykket, at publikum indrages og eksempelvis råber med under stykket. I år, afslører hun, bliver en af publikummerne hevet med op på scenen og får lov at være jedi-ridder i et par minutter.

Det er efterhånden også en fast tradition, at Dronningen ringer op til en telefon på scenen i en af scenerne. Og så er en af rollerne så populær, at han har fået sin helt egen facebookprofil med næsten 5000 venner. Det drejer sig om Doktor Bent van Helsingor – opkaldt efter vampyrjageren i Dracula.

Det traditionsrige show startede i København i et lille caféteater, men er vokset og har gennem de sidste 15 år kunnet opleves i Aarhus.

“Publikum i Aarhus er bare helt fantastisk! De er bare så dejlige at spille for. Da vi spillede her første gang, troede jeg, at aarhusianerne ville være meget tilbageholdne end københavnerne og ikke råbe med fra salen. Men det viste sig at være helt omvendt! I Aarhus er de gode til at være barnlige og lege med,” siger Vivienne McKee.

Crazy Christmas Cabaret spiller i Hermans i Tivoli 10. - 13. januar. Billetter på teaterbilleter.dk eller billetlugen.dk.

 

Ikke nok med, at Vivienne McKee både er forfatter og instruktør på Crazy Christmas Cabaret hvert år, spiller hun også med i forestillingen. Foto: Thomas Petri
Ikke nok med, at Vivienne McKee både er forfatter og instruktør på Crazy Christmas Cabaret hvert år, spiller hun også med i forestillingen. Foto: Thomas Petri
Publiceret: 09. Januar 2018 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger