Foto: Ritzau/Anders Brohus
Foto: Ritzau/Anders Brohus
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Træner og direktør delte krammere og skulderklap ud: "En af de bedste præstationer i denne sæson"

Glæden var stor hos direktør og træner efter storsejr i Helsingør

Der var ikke noget at sige til, at smilene var store i AGF-lejren efter fredagens storsejr mod Helsingør.

5-1 vandt 'De Hviie' på udebane efter en hård periode med først exit til FC Fredericia i pokalturneringen og senest et grimt 3-0-nederlag til FC Midtjylland hjemme på Ceres Park i mandags.

Men fredag blev der ikke bare sat tre point på kontoen. Der blev også åbnet gevaldigt for målkontoen.

"Efter 2-1 var der den forskel, der skulle være. Vi har i dag den individuelle klasse til at sikre os en vigtig udebanesejr. Det var en vigtig sejr, som forhåbentlig giver noget selvtillid, når vi scorer fem mål, sagde cheftræner Glen Riddersholm efter kampen til TV3 Sport.

LÆS OGSÅ: AGF gjorde vittige typer til skamme: Sikker sejr over hold i krise

Han havde til dagens kamp valgt at gå særdeles offensivt til værks mod oprykkerne, der havde tabt de seneste tre kampe, og det bar frugt.

"Vi stillede offensivt op i dag med Tobias Sana og Jacob Ankersen på kanterne og Kasper Junker og 'Duncan' på toppen, og den investering gav pote, fordi vi synes, vi har noget uforløst potentiale offensivt. Det skal vi stadigvæk hjem og arbejde med, der er stadig rigtig meget at kigge på, men sejren kan vi bruge fremadrettet," lød det fra Riddersholm.

Flere medier har meldt, at han kan være fortid i AGF, når hans kontrakt udløber til sommer, men efter kampen tog han krise- og fremtidssnakken med et smil.

"Jeg ved godt folk siger, jeg er under pres, men jeg er altid under pres," grinte han.

Han og direktør Jacob Nielsen uddelte da også store kram og velmenende skulderslag til hinanden, da sejren blev fejret foran de tilrejsende AGF-fans.

"Det var klasse, og vel en af de bedste præstationer i denne sæson," sagde en glad AGF-direktør til TV3 Sport.

Publiceret: 29. September 2017 19:59

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt