Kristian Henriksen (til venstre) og Anders Vilstrup.
Kristian Henriksen (til venstre) og Anders Vilstrup.
Foto: Frederik Harders
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

'Tøffelhelte' var fup og fidus: Løj om at stille op til kommunalvalget

’Tøffelheltene’ beklager over for Lokalavisen, at de ikke var ærlige omkring deres opstilling til byrådet

Af Stine Østergaard

'Tøffelheltene' Anders Vilstrup og Kristian Henriksen var ikke at finde på kandidatlisten over listen over byrådskandidater, som blev offentliggjort tirsdag den 10. oktober.

Det på trods af, at de i denne uge optrådte i Lokalavisen Aarhus' aviser med et interview om, at de stillede op.

Du kan læse artiklen og se en video med dem her. 

Først da Lokalavisen kontakter dem efter offentliggørelse af kandidatlisten, bekender de to unge fyre, at de ikke havde i sinde at stille op, men blot skabe opmærksomhed omkring deres podcast-aliasser og viden om kommunalvalg blandt unge i Aarhus.

“Vores 'how to do' har været, at ingen måtte vide, at det var fiktive karakterer, og vi altså ikke selv stillede op, eftersom vores drejebog for podcastens forløb er skrevet efter dette,” skriver de til Lokalavisen.

“Vi havde ikke tænkt os om,” erkender de og beklager igen, at de ikke har været helt ærlige omkring projektet.

“Vores opstilling til kommunalvalget er et slags podcast-projekt i forhold at engagere samt udvide unge aarhusianeres viden i forhold til kommunalvalg. I den forbindelse stiller vi ikke konkret op, men har iscenesat to karakterer (af samme navne som os selv – lidt a la klovn) til at stille op til kommunalvalget. Det er samtidig et projekt der skal undersøge, hvorvidt man kan blive taget politisk alvorligt, på trods af ens udsagn og mærkesager.”

Lokalavisens journalist spurgte under interviewet gentagne gange Anders Vilstrup og Kristian Henriksen om de var seriøse, og det fastholdt de, at de var. Lokalavisen Aarhus beklager, at løgnen blev videreformidlet til læserne. 

Publiceret: 11. Oktober 2017 19:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt