Foto: David Bering
Foto: David Bering
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sygdom udskyder L.O.C.-premiere

Aarhus Teaters nye teaterkoncert Momentet, der er en musikalsk genfortolkning af L.O.C.'s raptekster, har fået ny premieredato på grund af sygdom

Premieren på Aarhus Teaters teaterrap over L.O.C. og hans tekstunivers er flyttet til onsdag 8. november klokken 19.30 i stedet for den oprindelige dato. Det oplyser teatret i en pressemeddelelse. 

Forestillingen tager udgangspunkt i det rå og provokerende tekstmateriale, som den aarhusianske rapper med det borgerlige navn Liam O'Connor står bag. 

"Rapperen L.O.C. har gennem sit omfattende værk sendt en lang række arketypiske figurer ud i gaderne og nattelivet: Fjolset, Stripperen, Bagmanden, Libertineren, Løgneren, Hustleren, Hjerteknuseren, Stalkeren, Rygerhovedet, Homien, Gentlemanden, Frelseren. Hans musikalske univers er råt og provokerende, og teksterne emmer af nærvær og et hedt ønske om at sparke til konformiteten gennem længsel og drømme. I ”Momentet” låner fire af Aarhus Teaters skuespillere kød og krop til L.O.C.’s fascinerende karakterer, og sammen og hver for sig vælter de ud i byen i en strøm af kendte og forførende beats," skriver Aarhus Teater selv om forestillingen. 

Det er Sargun Oshana, der er instruktør på forestillingen, som blandt andre har Simon Mathew på rollelisten. 

Forestillingen kører fra 8. november til 2. december. 

Læs mere på Aarhus Teaters hjemmeside. 

- jwh. 

 

Publiceret: 24. Oktober 2017 15:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere