Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sydhavn bliver urbant erhvervsområde: Nu skal borgerne høres

Erhver og socialt udsatte skal leve side om side i nyt byområde

Aarhus Byråd har godkendt et forslag til en udviklingsplan for Sydhavnskvarteret, der skal forvandle området fra gammelt industrikvarter til moderne erhvervsområde. Planen bliver nu sendt i offentlig høring.  

Visionen for området er, at det skal blive et moderne erhvervsøkosystem med masser af arbejdspladser, spændende byliv og plads til socialt udsatte, skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Med det netop godkendte forslag til en udviklingsplan kan omdannelsen af området for alvor gå i gang.   

”Sydhavnskvarteret har et meget spændende kulturmiljø og en særlig karakter, som vi gerne vil bevare og bygge videre på, når området i de kommende år skal udvikles til et urbant erhvervsområde. Vi skal skabe et lidt råt område med en variation af store virksomheder og små iværksættere, rum for socialt udsatte og med byrum, der kan tiltrække besøgende og sikre et aktivt byliv hele året rundt,” siger Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V).   

LÆS OGSÅ: Sydhavnens prestigeprojekt bliver med vinterhaver, trampoliner og rutsjebaner

Udviklingsplanen skal bane vejen for et nyt erhvervskvarter med op mod 6.500 arbejdspladser.   

Planen indeholder dog også otte delstrategier om blandt andet socialt udsatte, kunst og kulturproduktion og bevægelse, der skal kendetegne udviklingen af området.

”Det er vigtigt for mig at understrege, at vi fra byrådets side ønsker at fortsætte den positive udvikling, hvor de socialt udsatte er en integreret del af miljøet i Sydhavnskvarteret. Derfor er det også tanken, at der etableres baner til OMBOLD (hjemløsefodboldprojekt, red.), så vi sikrer aktiviteter for alle – herunder de socialt udsatte,” siger Bünyamin Simsek. 

Udviklingsplanen skal nu i offentlig høring de næste seks uger, hvorefter Aarhus Kommune vil fremlægge planen på et åbent borgermøde.  

dp

Publiceret: 10. April 2018 09:14

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt