Mange sportsgrene i Aarhus - heriblandt svømningen har dårlige betingelser i Aarhus Kommune. Privatfoto
Mange sportsgrene i Aarhus - heriblandt svømningen har dårlige betingelser i Aarhus Kommune. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Svømningen er på dybt vand i Aarhus

Flere af de mindre sportsgrene har dårlige betingelser i Aarhus

Der er en masse svømmehaller rundt omkring i Aarhus, men alligevel er der dårlige betingelser og faciliteter for svømme-verdenen i Smilets By.

I hvert fald hvis man spørger Idrætssamvirket Aarhus og bestyrelsesformand i Skovbakken Svømning, Kim Thorsell.

“Det kan godt være, at der er 18 svømmehaller i Aarhus, men faciliteterne er ringe. Mange af dem er kun 16 eller 18 meter, og det er ikke stort nok. Det eneste sted i byen, der er et 50-meter bassin er på Svømmestadion, og det bliver kun brugt til AGF, Aarhus 1900 og motionister,” siger han og fortsætter:

“Vi har forsøgt i mange år at forklare politikerne, at vi gerne vil have det omstruktureret, men de vil ikke lave det om.”

Startfællesskab kører

Skovbakken Svømning er en del af startsfællesskabet Aarhus Swim, hvor IHF, Lyseng og HEI også er med. De fire klubber kører rundt fra syd til nord for at få det hele til at gå op, men alligevel er der ikke nok svømmetider til de fire klubber, oplyser Kim Thorsell.

Som han ser det, så er der kun to muligheder for at gøre faciliteterne bedre i Aarhus:

Enten skal der bygges en ny svømmehal - med tilhørende badeland - det var fremme for nyligt, at Skovbakken arbejder på et sådant projekt. Eller også skal nogle af holdene på Svømmestadion flyttes, så de mange svømmeklubber kan få træningstid i hallen.

“Det giver ingen mening, at motionister og børnehold, der alligevel ikke kan bunde i hallen, skal optage tid i 50-meter bassinnet på Svømmestadion. Det er et kæmpe problem, at vores faciliteter er så dårlige,” mener Kim Thorsell.

Ikke uvenner med AGF

Han pointerer, at de øvrige svømmeklubber i Aarhus ikke er uvenner med AGF, fordi det er den klub, der har de bedste faciliteter.

“AGF kan ikke gøre for, at det er den, der har vundet hævd på svømmetiderne og 50-meter bassinet. I startfællesskabet vil vi gerne bare være et alternativ til eliten i AGF,” lyder det fra bestyrelsesformanden i Skovbakken Svømning.

Skal kigge på det hele

Formand for Kulturudvalget i Aarhus, Steen B. Andersen (S), oplyser, at der er mulighed for at ændre i tiderne, selv om en klub har vundet hævd på det, men at der skal tunge argumenter til for at lave det om.

“Hvis der er noget, der er ulogisk, så skal vi selvfølgelig kigge på det og finde nogle fornuftige løsninger. Og jeg håber, at foreningerne henvender sig til enten Idrætssamvirket eller rådmanden, hvis der er problemer,” siger han.

Publiceret: 22. Februar 2017 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

Annonce
ANNONCER
Se flere