Vicky Simonsen (i forgrunden), blev første kunde i SushiMania i Viby. Hun stod i kø i en time.
Vicky Simonsen (i forgrunden), blev første kunde i SushiMania i Viby. Hun stod i kø i en time.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

SushiMania er åbnet i Viby, og flere butikker er på vej: Trøjborg får en SushiMania

Kæden SushiMania har åbnet sin tredje forretning i Aarhus. Allerede nu arbejdes der dog på både nummer fire og fem

En time før åbningstid stillede Vicki Simonsen sig som den første i kø foran den nye SushiMania på Skanderborgvej i Viby.

“Der er jo gratis sushi, og så vil jeg gerne støtte op om en ny forretning i byen. Jeg er vild med stedets sushi, så jeg vil gerne have, at butikken bliver,” forklarede den 33-årige kvinde i ventetiden.

Restauranten lokkede ganske rigtigt med gratis sushi til de første 300 kunder i onsdags, og det var noget, aarhusianerne kunne lide!

Da klokken endelig slog 15, bugtede sig en kø af 100 mennesker hen langs Viborgvej.

“Det her tager altid fusen på mig, for den lange kø kommer ofte først ganske kort tid før åbningen,” siger ejer og partner i SushiMania, Karam Ayad, før han kaster et tilfreds blik hen ad gaden og smiler.

“Selvom det her er vores 16. forretning, så får jeg stadig masser af sommerfugle i maven. Jeg er nøjagtig lige glad hver gang,” fortsætter aalborgenseren.

På kundernes efterspørgsel

At Viby er valgt som SushiManias tredje destination i Aarhus, skyldes mest af alt tilbagemeldinger fra kunderne.

“Mange har efterspurgt en butik i Viby, og den her placering ud til Skanderborgvej med lidt parkering og andre restauranter ved siden af er rigtig god,” siger Karam Ayad.

Viby er dog ikke det eneste sted, som kunderne har efterspurgt, og derfor dukker der efter planen yderligere to forretninger op inden udgangen af 2017.

“Jeg kan god afsløre lidt,” siger Karam Ayad med et lumsk glimt i øjet.

“Der har været mange tilbagemeldinger på Trøjborg, så det område kigger vi på. Og så én mere i centrum,” fortsætter den 38-årige iværksætter og uddannede kok.

Alle SushiManias sushikokke har mindst 20 års erfaring.
Alle SushiManias sushikokke har mindst 20 års erfaring.
SushiMania kører med 100 procent bæredygtig fisk og et såkaldt ’pick and mix’-koncept, hvor man selv blander sine sushi-stykker.
SushiMania kører med 100 procent bæredygtig fisk og et såkaldt ’pick and mix’-koncept, hvor man selv blander sine sushi-stykker.
Ejer og partner i SushiMania, Karam Ayad, fortæller at Viby-lejemålet er på 154 kvadratmeter, hvoraf cirka 80 går til restauranten.
Ejer og partner i SushiMania, Karam Ayad, fortæller at Viby-lejemålet er på 154 kvadratmeter, hvoraf cirka 80 går til restauranten.
Publiceret: 23. Maj 2017 09:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!