Foto: Google Maps
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sur smiley og bøde til thai-restaurant: "Indimellem kommer der mus ind"

Mangelfuld rengøring og musebesøg hos Aarhus C-restaurant

Fødevarekontrollen kvitterede med en sur smiley og en bøde på 5.000 kroner, da man 7. december var på kontrol hos Thai Mekong Restaurant på Vesterbrogade.

Årsagen hertil var, at forholdene på restaurantens lager var uacceptable.

Ifølge kontrolrapporten, som du kan læse her, var lageret ikke sikret mod skadedyr, på trods af at der på lageret var placeret ting, som bruges i fødevareproduktionen.

LÆS OGSÅ: Sur smiley og bøde til uni-kiosk: Stærk lugt af gnavere og fund af rottelort

Ikke nok med det, så kunne restauranten under besøget oplyse, 'at der indimellem kommer mus i dette lagerrum'.

På lageret blev der også fundet sort spindelvæv i alle hjørner og diverse andre steder.

'Alle overflader i virksomheden mangelfuldt rengjort," skriver Fødevarekontrollen og fortsætter:

'Alle overflader på køleskabe og frysere, vægge i køkken og lager er belagt med sort fastsiddende snavs. I bunden af gaskomfurblussene er der produktrester, der ikke stammer fra dagens produktion af fødevarer. Alle hylder har en belægning af fastsiddende støv, og gamle staniol-beklædning. Gulve i køkken er belagt med sort støv, lagergulv i mellemlager, er ikke rengøringsvenlig og belagt med gamle blade fra træer, samt gulv i bagerste lager er belagt sort støv. I bagerste

lager er der ligeledes ophobning af rod eller en manglende orden, hvilket besværliggør rengøring. hylde med rene glas er snavset, og har render efter spildt væske, og sorte pletter, af ubestemmelig art.'

LÆS OGSÅ: Sur smiley og bøde på 40.000 kroner: 50 gæster blev syge af at spise på Comwell

Også forskellige redskaber til madlavning blev fundet snavsede.

Restaurantens svar på kritikken var ifølge rapporten, at man nok skulle få gjort rent.

Lokalavisen Aarhus har ikke haft held til at få en kommentar fra restauranten.

Publiceret: 02. Januar 2018 14:42

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt