Flemming 'Bamse' Jørgensen får nu en plads opkaldt efter sig ved havnen i Aarhus.
Flemming 'Bamse' Jørgensen får nu en plads opkaldt efter sig ved havnen i Aarhus.
Arkivoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Superfan: Bamse ville helt sikkert være stolt

Marianne Bonde Andersen står bag den største mindeside på Facebook til ære for Flemming 'Bamse' Jørgensen. Hun glæder sig over, at den folkekære sanger endelig får sin egen plads, selvom hun mener, at den kommer mange år for sent

I dag er det blevet bekræftet hos Aarhus Kommune, at Flemming 'Bamse' Jørgensen får en plads opkaldt efter sig ved havnen i Aarhus. Det sker over seks år efter, at den folkekære sanger pludseligt døde nytårsnat i 2011. 

Center for Byens Anvendelse i Aarhus Kommune oplyser til Lokalavisen Aarhus, at Flemming Bamse Jørgensens Plads kommer til at være placeret ved havnebassinnet på Hjortholmsvej ind mod Aarhus Ø, og at pladsen indvies lørdag 7. oktober. 

Dagens nyhed glæder naturligvis Bamse-fanen Marianne Bonde Andersen, som står bag den største mindeside på Facebook for Flemming 'Bamse' Jørgensen med mere end 155.000 følgere.

"Jeg kan kun bifalde, at den kommer. Jeg synes, det er rigtig fint, og jeg ved, at det har været et ønske fra familiens side," fortæller hun. 

Kommer for sent

Men selvom Marianne Bonde Andersen glæder sig til, at den nye plads bliver indviet, så synes hun, at den kommer en del år for sent.

"Det er i hvert fald ikke for tidligt, at den kommer. Vi har kæmpet for den længe," fortæller hun og fortsætter:

"Den har jo været undervejs i et stykke tid, og jeg synes, at den burde være kommet, da man snakkede om det første gang tilbage i 2012. Men det er selvfølgelig godt, at man ikke bare gøre det halvt, som man kunne have frygtet, hvis det var blevet gjort tidligere. Bedre sent end aldrig."

(Artiklen fortsætter under kortet)

Her bliver Flemming Bamse Jørgensens Plads bliver placeret

Marianne Bonde Andersen er ofte i kontakt med Bamses nærmeste familie og ved derfra, at den folkekære sanger havde et tæt forhold til havnen i Aarhus, og at det derfor er rigtig fint, at den nye plads kommer til at ligger der. 

 

Vil plante AGF-flag

På Facebooksiden 'R. I. P. Flemming Bamse Jørgensen', som den mangeårige superfan står bag, blev nyheden om den nye plads også modtaget rigtig godt i dag. Selv glæder Marianne Bonde Andersen sig også rigtig meget til 7. oktober, hvor pladsen bliver indviet.

"Selvfølgelig glæder jeg mig, og jeg har også allerede sat et kryds i kalenderen og aftalt med en af mine venner, at vi skal troppe op sammen," fortæller hun og fortsætter:

"Jeg tror helt sikkert, at det er et sted, som jeg vil smutte forbi, når jeg er en tur i Aarhus. Jeg har også tænkt mig at plante et lille AGF-flag dernede. AGF og Bamse var jo som pot og pande."

For Marianne Bonde Andersen det vigtigst, at familien til Flemming Bamse Jørgensen er tilfreds med placeringen på havnen, og så er hun sikker på, at den folkekære sanger ville være rigtig tilfreds med nu at få sin helt egen plads i hjembyen. 

"Nu var Bamse jo ikke en person, som gerne ville have sig selv i fokus hele tiden. Han ville gerne have, at det handlede om musikken. Jeg tror, han ville være ydmyg omkring det, men han ville selvfølgelig også være rigtig stolt," fortæller hun. 

Marianne Bonde Andersen står bag 'R. I. P. Flemming Bamse Jørgensen'-siden på Facebook, der har over 150.000 følgere. Arkivfoto.
Marianne Bonde Andersen står bag 'R. I. P. Flemming Bamse Jørgensen'-siden på Facebook, der har over 150.000 følgere. Arkivfoto.

Publiceret: 20. September 2017 16:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere