Efter 16 års fravær var Lone Hindø i tirsdags tilbage i byrådssalen i Aarhus. Foto: Jeppe Rafn
Efter 16 års fravær var Lone Hindø i tirsdags tilbage i byrådssalen i Aarhus. Foto: Jeppe Rafn
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stolt over at være den ældste: Lone Hindø gør comeback som 69-årig

Den socialdemokratiske sognepræst gør comeback efter 16 års pause i byrådet. Hun vil arbejde for udkants-Aarhus

Af Kim Skovrup Andersen
Portrætter

Lokalavisen Aarhus bringer portrætter af de lokale byrådspolitikere. Både de nyvalgte og gamle.

Lone Hindø skriver atter kommunalpolitisk historie, når hun sætter sig i en af byrådssalens 31 stole til januar.

Første gang var, da hun efter fire år i byrådet blev kommunens første kvindelige rådmand i 1986. Det var som SF'er. Og til januar bliver hun den første, som gør comeback efter en rekordlang pause på 16 år. Denne gang i socialdemokratisk tjeneste, hvor hun har været en del af siden 1997. Genvalgt til byrådet med 1.130 stemmer.

“Jeg er meget taknemmelig, fordi det er ikke en selvfølge, at man kan gøre det, jeg har gjort. Det var dejligt at blive genvalgt. Jeg troede ikke selv helt på det, for jeg synes, de andre kandidater var så dygtige,” siger Hindø.

LÆS OGSÅ: Lone Hindø - vi er sammen om demens

Med sine 69 år bliver hun ovenikøbet byrådets ældste.

“Det er jeg faktisk meget stolt af. Jeg var spændt og glad for at være tilbage. Dengang da jeg blev valgt første gang, var der nogen, som syntes jeg var for ung. Også til at blive rådmand eller rådkvinde, som jeg fik gennemført, at jeg blev kaldt. Det var dengang, jeg var ung og sprælsk,” siger hun med et smil og fortsætter:

“Jeg tror også at ved at vise, at man efter 16 år i en alder af 69 år kan blive valgt igen, håber jeg, at jeg kan inspirere andre til at forsøge, hvis de har lyst. Så på en eller anden måde tænker jeg, at jeg vel er en foregangskvinde.”

Lone Hindø i hjemmet i Tåstrup, hvor hun har boet sammen med sin mand Vagn de seneste 31 år. I baggrunden kan man ane hendes præstekjole.
Lone Hindø i hjemmet i Tåstrup, hvor hun har boet sammen med sin mand Vagn de seneste 31 år. I baggrunden kan man ane hendes præstekjole.

Stemmen fra udkanten

Sognepræsten, der har sit virke i Trige-Ølsted-Spørring Pastorat, tager imod Lokalavisens udsendte i hjemmet i landsbyen Tåstrup ved Harlev. Her har hun boet sammen med sin mand Vagn i 31 år. Lone Hindø er sikker på, at det har haft en betydning, at hun er bosat i en landsby, men er i tvivl om, det er en fordel, hun har været i byrådet før:

”Både og. Jeg tror, folk ved, at jeg er meget flittig og arbejdsom. Men noget jeg virkelig kender til er kommunegrænsen. Jeg ved, at rigtig mange føler sig glemt. Og jeg tænker også tit på det. Det hedder 'Center for Byens Anvendelse'. Det burde hedde 'Center for Kommunens Anvendelse'. Det er bare et lille bitte ord til forskel, men der har været en øget tendens til mere og mere centraliseret opmærksomhed, synes jeg. Her hvor jeg bor opfattes som udkants-Aarhus. Jeg har fået at vide af en vælger til et vælgermøde, at hvis der skulle stemmes på mig, var det fordi jeg skulle være stemmen fra udkanten. Jeg ved, hvad det vil sige at bo så langt væk,” fastslår lokalpolitikeren, som oprindeligt er uddannet folkeskolelærer.

LÆS OGSÅ: Hindø og Fabricius bliver udvalgsformænd

I det nye byråd kommer Lone Hindø til at sidde i udvalget for Sociale Forhold og Beskæftigelse samt bliver formand for Sundhed og Omsorgsudvalget.

“Jeg er meget tilfreds med de to udvalgsposter, jeg har fået. Det var dem, jeg ønskede. Hele sundhedsområdet interesserer mig meget. Jeg vil fokusere meget på sundhedsfremme og forebyggelse. Qua mit embede som præst ser jeg ofte, når der sker svigt. Jeg har meget stort kendskab til ældreområdet og det gab der er, når folk kommer hjem fra sygehuset og kommunen skal tage over,” siger hun.

 

Publiceret: 07. December 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt