Aarhusianske Stine Pilgaard, der gik på Vejlby Skole, får flotte anmeldelser for sin debutroman 'Min Mor Siger'.
Aarhusianske Stine Pilgaard, der gik på Vejlby Skole, får flotte anmeldelser for sin debutroman 'Min Mor Siger'.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stine Pilgaard siger

27-årige Stine Pilgaards anmelderroste debutroman 'Min Mor Siger' udspiller sig i hendes barndomsby, Aarhus, og er kendetegnet ved hendes fascination af samtaler

'Min Mor Siger' af Stine Pilgaard.
Anmelderne siger:
'På én gang vittig, rørende og alvorlig.' Leonora Christina Skov, Weekendavisen
'Det mesterlige ved Pilgaards måde at skrive på er hendes rammende præcise iagttagelser (..) Særligt hovedpersonens mor er så kosteligt beskrevet, at undertegnede flere gange måtte knække sammen i kluklatter.' Katrine Sommer Boysen, Morgenavisen Jyllands-Posten.
'Dansende debuterer Stine Pilgaard også, med elegance og overskud. Headhuntes burde hun straks som konsulent i dialogkunst i de mange dramatiske miljøer, hvor man har svært brug for assistance. Bare hun lover at blive ved med at skrive bøger.' Lasse Horne Kjældgaard, Politiken.

Iført lange, postkasserøde gummistøvler, et lilla, hæklet halstørklæde og med en smøg i munden står aarhusianske Stine Pilgaard ved indgangen til Den Gamle By i Aarhus. Den 27-årige debuterende forfatter har valgt, at interviewet skal foregå her.

Hun bor ikke længere i Aarhus - flyttede til København, da hun begyndte på Forfatterskolen - men handlingen i hendes debutroman 'Min Mor Siger' udspiller sig i den jyske hovedstad. Som titlen antyder, er bogen bygget op om hovedpersonens mange samtaler med hendes mor, far, læge, veninde og ekskæreste om den svære kærlighed.

Uforanderlig kærlighed

Og samtalerne med jeg-fortællerens veninde Mulle, foregår som oftest i Den Gamle By, der i følge forfatteren er et sted, der sætter en god stemning.

"Man bliver så dejligt opmærksom på, at mennesket har en fortid. Alting forandrer sig så hurtigt i vores hverdag, og meget ser anderledes ud i dag end for 50 eller 100 år siden. Men nogle ting forbliver de samme - som kærligheden. Det er sjovt at tænke på at mennesker, der levede på den tid, havde nøjagtig de samme problemer med kærligheden," siger Stine Pilgaard, mens hun i de røde gummistøvler hjemmevant begiver sig ud over brostenene.

Forelsket i samtalen

Udover den ulykkelige kærlighed er samtalen også et vigtigt element i hendes roman. Aarhus-pigen har, siden hun var helt lille, været fascineret af samtaler. Hun hørte opmærksomt efter sine forældres telefonsamtaler og elskede at sidde under spisebordet og lytte efter, hvad der blev sagt. I dag kan hun finde på at tage et ekstra stop med s-toget eller bussen, hvis hun er ved at overhøre en spændende samtale.

"Jeg er meget interesseret i samtaler. På den ene side kan vi skabe intimitet, på den anden side kan vi skabe stor distance med den måde, vi vælger at formulere os på. Og specielt i mor-datter samtaler, som ofte optræder i bogen, kan der udvikle sig en helt speciel måde at tale sammen på, som kan være meget svær at bryde ud af," fortæller Stine Pilgaard.

Super heart-broken

Og selvom der er mange lighedspunkter mellem hende selv og jer-fortælleren, understreger hun, at bogen ikke er selvbiografisk.

"Jeg læser også dansk på universitetet, er enebarn, jævnaldrende og her fra byen. Men jeg ville også have meget svært ved at skrive om en 65-årig arkæolog - det har jeg faktisk prøvet, og det gik slet ikke. Jeg tror, det er meget naturligt, at man bruger nogle af sige egne oplevelser. Ting kommer et sted fra. Jeg var også super heart-broken, da jeg begyndte at skrive romanen, men jeg håber ikke, jeg var lige så urimelig, som min hovedperson er i bogen," siger forfatteren, der også kan blive inspireret af en simpel gåtur i Den Gamle By.

Pludselig stopper hun op ved et sort og hvid-kalket bindingsværkshus, hvor hun stikker hovedet indad den halvåbne stalddør.

"Hvor mange mon har knaldet herinde? Hvad har de tænkt og følt? Det er så meget historie her. Jeg går også tit ture på kirkegårde, som også emmer af historier. Hvis en gravsten står lidt for sig selv, kan jeg digte historier om, at personen ingen venner har haft, eller hvis det er små børn, der er døde, digter jeg historier om forfærdelige færdselsuheld," fortæller Stine Pilgaard.

Omgivet af forskellighed

Interessen for at fortælle historier, og ikke mindst hvordan vi fortæller historier til hinanden, har Stine Pilgaard haft helt tilbage fra sin opvækst i kvarteret omkring Veriparken i det nordlige Aarhus og sin skolegang på Vejlby Skole, hvor 20 procent af eleverne havde anden etnisk baggrund.

"Det var helt fantastisk, at man kom til at kende så mange forskellige grupper af mennesker og kom ind i så mange forskellige hjem. Det har betydet meget for min interesse for mennesker. Hvordan taler vi med hinanden? Hvordan skaber vi relationer? I dag bor jeg også i et kollektiv i København, hvor der både bor spaniere, grækere, en italiener og danskere. Det er så rart, at der altid er nogen at snakke med i køkkenet," siger den 27-årige skribent, som dengang i folkeskolen en overgang ville være statsminister, men altid var meget glad for at skrive danske stile - der som regel blev en 20-25 sider lange.

"Jeg har nok altid håbet på at blive forfatter. Men tvivlet på, om jeg var god nok. Derfor blev jeg også sindssygt overrasket og meget glad, da jeg kom ind på Forfatterskolen," siger den nyudsprungne forfatter, der allerede så småt er i gang med næste bog.

Endnu en Aarhus-bog?

Om den også udspiller sig i Aarhus, vil tiden vise.

"Jeg vil principielt gerne være den forfatter, som altid skriver om Aarhus, for jeg synes, der er alt for mange bøger, der tager udgangspunkt i hovedstaden. Men jeg er mest interesseret i sproget og skriver egentlig meget dialoger og monologer - og først til sidst bliver det sat ind i en konkret scene. Så om Aarhus kommer med næste gang, er endnu ikke besluttet," siger Stine Pilgaard, inden hun forlader købstadsmuseet og - meget apropos - tager til sin mors fødselsdag. Hendes mor fylder dog ikke 60 og er ikke ejendomsmægler, som i bogen, men dog får en speciel tak på første side.

Publiceret: 25. Februar 2012 09:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!