Pokalkamp på Lystrup Stadion er blevet aflyst.

Pokalkamp på Lystrup Stadion er blevet aflyst. Foto: Foto Trine, vildmedfoto.dk

Aarhus-hold melder afbud til pokalkamp: Spillerne skal til Smukfest

Lystrup har to dage før kampstart meldt afbud til pokalkamp mod 1. Divisionshold

Lystrup skulle på torsdag have spillet pokalkamp mod Skive IK, der spiller i 1. Division.

En på papiret attraktiv kamp for hjemmeholdet, der selv spiller nogle rækker lavere i Jyllandsserien.

Kampen bliver dog ikke til noget, for Aarhus-klubben har meldt afbud til opgøret, som er 1. spillerunde i Sydbank Pokalen.

Skives sportschef blev tirsdag formiddag ringet op af en holdleder fra Lystrup, som forklarede, de ikke kunne stille hold, fordi mange af spillerne skal på Smukfest i Skanderborg.

Afbuddet betyder, at Skive IK slipper for turen til Aarhus og går direkte videre til næste runde. Det falder dog ikke i god jord hos nordjyderne.

"Det er jo fuldstændig vanvittigt, og det sagde jeg også til ham. Det er simpelthen for ringe," siger Skive IK's sportschef til Skive Folkeblad.

Læs herunder hvad Lystrups formand mener om sagen:

jr

Publiceret 06 August 2019 13:12

SENESTE TV