Mogensen med en Brentford-trøje. Foto: Brentford FC

Mogensen med en Brentford-trøje. Foto: Brentford FC

Officielt:

AGF sælger stortalent til engelsk klub

AGF har solgt 17-årige Gustav Mogensen til danskerklubben Brentford FC

Den 17-årige AGF-angriber Gustav Mogensen tager turen over Nordsøen for at prøve kræfter med engelsk fodbold hos Championship-klubben Brentford FC.

På Brentfords hjemmeside skriver man, at den U19-spilleren er købt for et ukendt beløb, og at han skal til at starte med skal tørne ud for Brentfords B-hold.

Hans kontrakt med AGF ville udløbe til sommer, og rygterne vil vide, at Brentford har betalt to millioner kroner for stortalentet.

Mogensen, der kom til AGF fra IF Midtdjurs/Nimtofte, gennemførte torsdag et lægetjek og skifter med øjeblikkelig virkning.

Han har fået en kontrakt af tre års varighed med mulighed for et års forlængelse.

Brentfords B-hold har Lars Friis, tidligere assistenttræner i AGF, som cheftræner, og på holdet er andre unge danskere som Nikolaj Kirk, Mads Bech Sørense og Luka Racic.

Det er i det hele taget en sand danskerenklave, som U18-landsholdsspilleren træder ind i, for på førsteholdet optræder Henrik Dalsgaard og Emiliano Marcondes, og de har tidligere Brøndby-træner Thomas Frank som cheftræner.

"Klubben har scoutet Gustav i lang tid, og jeg er glad for, at vi endelig har været i stand til at få en aftale i stand og få ham hertil. Han er en stor og stærk centerforward med fantastisk teknik, og vi ser virkelig frem til at hjælpe ham med at tage hans talent til det næste niveau. Han er en spændende ung spiller med masser af potentiale, og jeg tror, han passer godt ind i vores miljø. B-holdet handler om holdarbejder og individuel udvikling, og jeg tror, at Gustav vil være i stand til at excellere på begge disse områder," siger Lars Friis til klubbens hjemmeside.

dp

Publiceret 31 January 2019 17:04