Ceylan med EM-bæltet efter sin sejr over Ryan Walsh i 2016. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ceylan med EM-bæltet efter sin sejr over Ryan Walsh i 2016. Scanpix Denmark

Syg Ceylan aflyser boksebrag, men vil stadig have hævn

EM-kampen mellem Dennis Ceylan og Jesus Sanchez er blevet aflyst

Dennis Ceylan har meldt fra til EM-boksekampen mod spanske Jesus Sanchez. Kampen skulle bokses 24. november i Ceres Arena i Aarhus.

Den aarhusianske fjervægter døjer med influenza og kan ikke træne optimalt, skriver Sauerland Promotion i en pressemeddelelse.

"Jeg er skuffet, men det er en meget vigtig kamp for mig, og jeg skal sørge for, at jeg er 100 procent klar, når jeg går ind i ringen, og det er desværre ikke muligt," siger Ceylan i pressemeddelelsen.

"Jeg vil nu bruge lidt tid på at hvile, før jeg vender tilbage i gym’et og træner hårdere end nogensinde. Jeg vil have hævn over Sanchez for at slå mig i marts, og jeg glæder mig til, at en ny dato bliver planlagt, når jeg er frisk igen."

Dennis Ceylans promotor Nisse Sauerland siger, at EM-kampen nok skal blive til noget. Han skal nu have talt med den spanske boksers team og den europæiske bokseunion EBU om at finde en ny dato snarest muligt.

Har man allerede købt billet til arrangementet 24. november i Ceres Arena i Aarhus, skal man kontakte Ticketmaster for at få fuld refusion.

jr

Publiceret 31 October 2018 13:24

SENESTE TV