Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Karakterbog:

Få lyspunkter da AaB tog fusen på AGF

Det jyske derby var langt fra kedeligt, men noget skuffende for værterne

Af
Morethanaclub.dk

Der var smæk for skillingen i søndagens opgør mellem AGF og AaB. Vi sætter endnu en gang tal på spillernes præstationer, der var noget svingende.

Lyt til seneste udgave af AGF-podcasten Talehuset

Karaktererne er givet ud fra følgende skala:

    1 = Dårlig

    2 = Under middel

    3 = Middel

    4 = Over middel

    5 = Stærk indsats

    6 = Fremragende

    UB = Uden for bedømmelse

Alle spillere fra AGF bliver bedømt, dog skal en spiller have spillet mindst 20 minutter, ellers er denne spiller uden for bedømmelse.

Whalley (2) Whalley virkede igen lidt usikker og havde en mærkelig skovtur i anden halvleg. Har til gengæld en fuldstændig vanvittig redning ved 1-1 målet, der desværre falder retur til en AaB-mand. Whalley skal uden tvivl bokse bolden af hel**** til ved 2-2 målet. Frisparket er sparket hårdt, men noget af det første man lærer som målmand er aldrig at bokse bolden tilbage i feltet. Ærgerlig slutning på en fin kamp ellers.

Amini (4) Man savner bare Amini, når han ikke er med. Han startede med at lukke et farligt angreb ned, og så gjorde han det bare igen og igen. Gør det så godt på midten både i det defensive men også i det offensive, hvor han godt kan blive overset. Han er afgørende i alle faser af spillet og et vigtigt anker på midtbanen. Bryder flot igennem ved straffesparket og er en stor del af sekvensen ved målet.

Mikanovic (3) Starter noget overraskende med et godt indlæg som det første – det var dejligt. Laver godt defensivt arbejde og mange løb frem, hvor han fortsætter løbet, selvom han ikke får bolden. Han mangler dog de afgørende afleveringer, man som back sagtens kan og helst skal levere.

Bundu (3) Bundu er generelt for defensiv, og på kanten fungerer han ikke altid lige godt. Har en rigtig fin aktion i højre side, og når han gør de ting, han kan, så er han uhyre farlig, men der er for langt mellem dem. Han er klasse over sin back-modstander, når han rammer niveau, men mister ofte bolden langt tilbage på banen. Bundu skal skoles i at løbe dybt – hele tiden, og udfordre mand til mand, for når det lykkes, så bliver det farligt.

Sana (2) Sana er først og fremmest ikke-eksisterende defensivt. De klassiske ‘slå-ud-med-armene’ når tingenge ikke fungerer, hænger desværre ved. Han forsøger på mange fine ting, men det lykkes ikke helt. Han brænder et straffespark, og det skal selvfølgelig straffes. Anden halvleg er bedre for Sana, hvor han modsat laver mange fine ting og afleveringer, der bryder spillet. Han er så god til at vende sig med bolden, sætte tempo spillet og skabe chancer, men han får sjældent lov. Frisparket er igen verdensklasse – det havde fortjent bedre.

Højer (4) Højer er en klasse back i vores spil. Han er med fremme og med tilbage. Eneste minus med Højer er, at de offensive kvaliteter kommer for sjældent, men når de lykkes så er han tit garant for et godt indlæg, som ved 2-1 målet.

Juelsgård (3) Juelsgård gjorde ikke rigtigt noget bemærkelsesværdigt, hverken godt eller dårligt.

Kanstrup (2) Kanstrup rydder fint op på de farlige hjørnespark i starten af kampen. AaB fik inden deres røde kort spillet sig til flere store chancer, flere af de gange savnede vi lidt styring fra kaptajnen, det virkede nogle gange, som om forsvaret var en anelse usikkert. Og så må det bare ikke ske, at man med en mand i overtal smider to føringer. Her må en kaptajn gå forrest og få styr på tropperne.

Mmaee (4) Mmaee får en god karakter. Det er en god debut i startkæden, hvor han kæmpede flot og kom først på et par vigtige bolde. Han gør det fint som den spilstation, vi har manglet, og virker som en rigtig boksangriber. Straffesparket er omdiskuteret men ikke desto mindre godt arbejde af Mmaee. Han virker stærk og teknisk dygtig. Kommer først på de fleste bolde, og man kan se, at han er en smart angriber. Taber lidt niveau i 2. halvleg, måske han ikke har formen. Dertil har han en kæmpe chance i de sidste sekunder, det var ellers fremragende forarbejde, og skuddet fejlede ikke noget, men en god redning fra Rinne forhindrede Mmaee i hans første Superliga-mål.

Stage (2) Svært at bedømme. Spillede idag som defensiv midt, endnu en uvant position for ham men løste det egentlig fint. Stage måtte se sig udskifte efter en hård stempling.

Anker (3) Anker er blevet vigtig i det offensive spil. Hans første aktion er et rigtigt dårligt indlæg, og han meldte sig ikke rigtigt ind i første halvleg. Det blev dog ændret i anden halvleg. Han er god i de dybe løb og har en fin teknik til at udfordre. Det er dog farten, der er Ankers force og den bruger han fornuftning. Han scorer et flot mål, hans 4 af slagsen og en rigtig flot sæson indtil videre. Han kunne dog have afgjort det til slut i anden halvleg.

Artiklen er leveret af Morethanaclub.dk

Publiceret 22 October 2018 11:09

SENESTE TV