Se billederne: Landsholdet ankommer til Aarhus

Danmarks herrelandshold i fodbold er fredag ankommet til Aarhus, hvor de på søndag spiller kamp mod Wales

Så er det sikkert og vist. Danmark stiller op i stærkeste opstilling med professionelle spillere, når holdet søndag indtræder i Nations League. Således er både spillere som Christian Eriksen, Simon Kjær og Andreas Cornelius for kort tid siden ankommet til Hotel Comwell i Aarhus.

Torsdag aften blev det offentliggjort, at DBU og Spillerforeningen har indgået en midlertidig aftale. Det betyder, at kampen mellem Danmark og Wales søndag klokken 18.00 bliver med Danmarks normale landshold i stedet for det vikarhold af amatør-spillere, som onsdag spillede venskabskamp mod Slovakiet.

"Det er godt for landsholdet og for alle i dansk fodbold, at vi kan spille den vigtige Nations League-kamp med det rigtige landshold og igen få fokus på det sportslige," sagde DBU's formand Jesper Møller torsdag i en pressemeddelelse i forbindelse med, at nyheden om den midlertidige aftale blev offentliggjort.

jwh

Publiceret 07 September 2018 13:30

SENESTE TV