Mustafa Amini jubler efter at have bragt AGF på 1-0.

Mustafa Amini jubler efter at have bragt AGF på 1-0. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Amini og Stage gav AGF sejr over Hobro

2-0 og tre point til AGF på udebane over Hobro

Af
Jeppe Rafn

AGF fik en perfekt start på udekampen mod Hobro, da gæsterne efter 11 minutters spil udnyttede hjemmeholdets helt store svaghed i denne sæson: Dødbolde.

Bror Blume sparkede et hjørnespark halvfladt ind i feltet, hvor Mustafa Amini uhindret fik lov at løbe på tværs af feltet og heade bolden i mål. Hobros keeper Jesper Rask burde nok have taget hovedstødet, men kunne måske undskylde sig med at have solen i hovedet.

Midtvejs i 1. halvleg gik AGF's målmand Jovanovic langt ud i feltet for at bokse et indlæg væk. Bolden røg lige hen i fødderne på Hobros Sabbi, som sparkede på stolpen.

10 minutter før pausen fik sidste sæsons topscorer i Superligaen Pål Alexander Kirkevold udplaceret AGF-målmanden, men uheldigvis for Hobro strøg skuddet forbi mål.

I slutningen af 1. halvleg var den i forvejen hårdt spillede kamp ved at udvikle sig. AGF-træner David Nielsenfløj helt op i det røde felt over en forseelse af Jonas Brix-Damborg, der ifølge AGF-træneren bevidst stemplede Jens Stage på foden. Og Djiby Fall skuldertacklede Jesper Juelsgaard i hovedet, så David Nielsen rystede på hovedet.

To gange i slutningen af 1. halvleg var AGF giftige på kontraløb. Begge gange endte det med et farligt indlæg fra Mustapha Bundu, der begge gange var tæt på at ramme Jens Stage inde foran målet.

Hurtigt mål i 2. halvleg

AGF kom ud til 2. halvleg med lyn og torden. Bror Blume fik i det første minut en stor chance for at fordoble føringen, og blot et par minutter senere kom målet til 2-0 på et flot AGF-angreb. Et langt skifte på tværs af banen fra Casper Højer til Dino Mikanovic, der tog et godt træk og lagde bolden ind over til Jens Stage, der blot skulle sætte en blød inderside på for at sparke bolden ind over stregen.

Jens Stage tiljubles efter sit mål til 2-0.

Jens Stage tiljubles efter sit mål til 2-0. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Resten af kampen dominerede hjemmeholdet, der pressede på, men AGF viste endnu engang, at holdet har fået styr på defensiven og er svære at score imod, så det sluttede 2-0 til De Hvide.

Med sejren og de tre point rykker AGF op på en foreløbig 3. plads i Superligaen - de andre klubber spiller senere i løbet af weekenden.

AGF har kun lukket tre mål ind i sæsonens første syv kampe og er stadig ubesejret med to sejre og fem uafgjorte kampe.

Publiceret 24 August 2018 20:54

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.