Chris Christoffersen og Bakken Bears åbner sæsonen 20. september, hvor det gælder det første opgør i Champions League-kvalifikation, som er imod Leicester Riders

Chris Christoffersen og Bakken Bears åbner sæsonen 20. september, hvor det gælder det første opgør i Champions League-kvalifikation, som er imod Leicester Riders Arkivfoto: Kim Haugaard/ Ritzau Scanpix

Tårnhøj stjerne fortsætter i Bakken Bears

Chris Christoffersen har forlænget sin kontrakt med Bakken Bears med yderligere et år

39-årige Chris Christoffersen spiller også i Bakken Bears i næste sæson. Det oplyser de forsvarende danske mestre på sin hjemmeside.

Det har længe været uvist, hvorvidt den tårnhøje dansker ville fortsætte karrieren i den aarhusianske basketballklub, men nu er det sikkert. Det glæder sportsdirektør Michael Piloz, der ikke tøvede med at forlænge kontrakten med klubbens mest scorende spiller nogensinde.

”Vi mener helt klart, at Chris Christoffersen stadig har meget at byde på. Han er en rutineret spiller, der kan bidrage med sin erfaring. Vi syntes, at vi havde brug for en stor mand, og så var det oplagt at tage fat i Chris, når vi mener, at han fortsat har niveauet. Han har især niveauet til de internationale opgør, hvor vi nogle gange møder spillere, som han kan matche op imod. Han kan bibringe til den kontinuitet, som vi rigtig gerne vil have,” siger han til klubbens hjemmeside.

Chris Christoffersen har spillet i Bakken Bears siden 2004 og trods sine 39 år er den store danske basketballspiller fortsat opsat på opnå mere i sin karriere.

”Jeg er stadig sulten, og jeg har stadig niveauet til at være med, hvor det er sjovt. Jeg føler, at jeg har masser af give af endnu, og at jeg fortsat kan hjælpe og være til gavn for holdet. Det var meget naturligt for mig at forlænge. Bakken Bears betyder rigtig meget for mig. Der er et broderskab over holdet, og så er der en særlig følelse af, at man hører hjemme. Jeg vil altid være der for klubben, for de har altid været der for mig,” siger Chris Christoffersen til Bakken Bears' hjemmeside.

jwh

Publiceret 22 August 2018 08:13

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.