VM i Aarhus: Bådparkerne åbner torsdag

VM i sejlsport i Aarhus er tæt på at være klar til den store begivenhed

Efter flere års forberedelser bådparkerne og Race Office klar til at åbne torsdag. Det sker fra om morgenen, og i løbet af de kommende dage og uger vil mange sejlere komme dertil for at få helt styr på de sidste forberedelser inden VM i sejlsport. Det oplyser arrangørerne bag Sailing World Championships Aarhus 2018 i en pressemeddelelse.

"Fra i morgen er det for første gang også muligt for deltagerne at træne på de 9 VM-baner i Aarhus Bugten. Det giver sejlerne vigtig viden om bølgerne, vinden og strømforholdene på de forskellige baner. Derudover går deres forberedelser ud på at lære at finde rundt i området og få styr på det praktiske, samt at tage nogle hviledage inden VM," står der videre i pressemeddelelen.

Bådparkerne er indrettet med skiltning, så det er nemt for de enkelte sejlere at se, hvor de må sætte deres udstyr. Derudover er området indrettet med broer, benzinstation og specialbyggede ramper. De tre bådparker er hegnet ind og der er overvågning døgnet rundt.

jwh

Publiceret 18 July 2018 16:00

SENESTE TV