AC Horsens napper tidligere AGF-angriber

Martin Pusic er ny spiller i AC Horsens

Der var store forventninger til Martin Pusic i Aarhus, da AGF i sidste sæson hentede den østrigske angriber til klubben efter Morten Duncan Rasmussens afgang. Desværre for AGF og for Martin Pusic blev angriberen aldrig den store succes for 'De Hviie'. Derfor blev kontrakten ikke forlænget i sommerpausen.

Nu kan AC Horsens så oplyse, at klubben har hentet den kontraktfrie angriber, som i Superligaen også har spillet for Esbjerg fB, FC Midtjylland og FC København.

Det skriver Horsens Folkeblad.

"Martin Pusic er en fremragende angriber. Han er en vinder. Han er en individualist, og han fungerer allerbedst i et miljø, hvor han kan få lov at udfolde sig. Det får han lov til hos os," siger AC Horsens cheftræner, Bo Henriksen, til mediet.

Han meddeler iøvrigt, at angriberen er med, når AC Horsens mandag møder FC København i sæsonens første kamp.

jwh

Publiceret 15 July 2018 10:34

SENESTE TV