Billetter revet væk: AGF-fans talstærkt til stede i Parken

Næsten 2.000 AGF-billetter er blevet solgt til fredagens udekamp mod FCK

Af
Jonas Wrede Hansen

Der bliver god opbakning til AGF, når holdet fredag møder FCK på udebane i Telia Parken. 'De Hviie' meddeler således på sin hjemmeside, at der torsdag formiddag er blevet solgt godt og vel 2.000 AGF-billetter til kampen, som kan give AGF en plads i næste sæsons kvalifikation til Europa League.

AGF har fået tildelt 2.600 billetter til kampen, og klubbens kommunikationschef, Søren Højlund Carlsen, forventer snart at kunne melde udsolgt.

"Vi tjekkede i morges, og her var der solgt 1.800 billetter. Det har nok rundet 2.000 nu, og hvis det fortsætter i det tempo, kan alle billetterne nok godt blive solgt," fortæller han til Lokalavisen Aarhus.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der var god stemning i Parken, da AGF i Pokalfinalen tilbage i 2016 også havde mange fans med

Der var god stemning i Parken, da AGF i Pokalfinalen tilbage i 2016 også havde mange fans med Arkivfoto: Kim Skovrup Andersen

Hvis det sker, og der stadigvæk er interesse for kampen blandt flere AGF-fans, vil klubben forsøge at starte en dialog med FC København om et udvidet udebane-afsnit, oplyser Søren Højlund Carlsen desuden til Lokalavisen Aarhus.

AGF opfordrer folk til at købe deres billetter i forsalg online inden kampen.

Publiceret 24 May 2018 12:06

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV