AGF-formand Lars Fournais indvier John Stampes Plads foran Ceres Park. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

AGF-formand Lars Fournais indvier John Stampes Plads foran Ceres Park. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Efter mange års røde tal: AGF-formand lover overskud inden for 'overskuelig fremtid'

Bestyrelsesformanden i AGF bedyrer i podcast, at han forventer sorte tal på bundlinjen snart

Af
Danni Paulsen

Fodbold Lars Fournais har været bestyrelsesformand for AGF A/S siden 2012. Og hvert eneste år som formand har han måttet præsentere et underskud for sine aktionærer.

Faktisk skal vi helt tilbage til regnskabsåret 07/08 for at finde seneste overskud - og det var et særdeles beskedent af slagsen.

Men inden længe kan selskabet præsentere et plus på bundlinjen. Det lover bestyrelsesformand Lars Fournais i et nyt afsnit af AGF-podcasten Talehuset.

"I modsætning til tidligere har vi nu en sund økonomi, selvom vi har lavet lidt underskud de senere år. Fremadrettet vil vi også se år, hvor der vil være underskud. Specielt i de år, hvor det ikke lykkes at sælge spillere, så vil man lave underskud i fodbold. Men vi vil også inden for en overskuelig fremtid se nogle overskud i AGF," lover Lars Fournais i podcasten.

Indeværende regnskabsår ender med stor sandsynlighed med et større millionunderskud (halvårsregnskabet udviste et minus på fire millioner), og det skyldes, at målet om top 6 ikke blev indfriet.

"Økonomien er i kontrol. Lad mig sige det på den måde. Vi laver nogle budgetter, hvor vi prøver at sikre, at hvis vi når vores sportslige mål, så har vi en økonomi i balance - vel at mærke før vi snakker transferindtægter. Havde vi leveret det, vi skulle sportsligt i år, så havde vi en økonomi, der var i fuldstændig balance," bedyrer formanden, som har kunnet glæde sig over en øget omsætning og sponsorindtægt.

Jeg ser gerne fremadrettet, at vi ikke skal bede vores aktionærer om flere penge for at dække underskud

AGF har indeværende og sidste sæson været i nedrykningsfare. En nedrykning koster efter sigende mellem 25 og 30 millioner kroner, og AGF har en egenkapital på 34 millioner. Klubben ville dog sagtens kunne overleve en nedrykning, siger Fournais i podcasten.

"Det er egentlig en absurd diskussion, for der vil altid være kræfter omkring AGF, der vil bære det videre. Hvis vi har brug for penge, vil vi kunne finde dem ved at gå til vores aktionærer."

Så klubben er ikke sårbar?

"Jo, selvfølgelig er vi sårbare, og en nedrykning vil være forfærdelig og kritisk. Det vil det være for alle klubber. Men det er ikke noget, der vil true vores overlevelse. Det vil bare være noget rigtig møg, og derfor skal vi ikke rykke ned mere," slår bestyrelsesformanden gennem seks år fast og understreger, at AGF skal ligge i den øverste halvdel af Superligaen.

I har haft en del aktieemissioner, hvor I må bede aktionærerne om hjælp. Forventer du at skulle ud med hatten i hånden igen?

"Ja, det gør jeg. På et eller andet tidspunkt. I vores vedtægter har vi lov til at lave en rettet emission hvert eneste år. Det vil sige, at vi egentlig kan gå ud og få tilført midler hvert år, hvis vi har behov for det. Det vil ske på et eller andet tidspunkt i fremtiden," siger Lars Fournais og lader forstå, at det kunne være i forbindelse med oprettelsen af et akademi, eller hvis der skal bygges et nyt stadion.

"Hvis vi finder gode ting, vi gerne vil investere i, og vi ikke kan finde pengene over driften, så kan det være en god idé at spørge aktionærerne, om de vil være med. Men jeg ser gerne fremadrettet, at vi ikke skal bede vores aktionærer om flere penge for at dække underskud, som det har været tidligere år, men for at investere fremadrettet i ting, som kan gøre vores fundament endnu stærkere."

Det nyeste afsnit af Talehuset udgives torsdag kl. 16. Du kan hente det i iTunes, på Spotify og hvor du ellers lytter til podcasts. Eller herunder:

Publiceret 17 May 2018 15:00

SENESTE TV

Kong Arthur: Kaja og Anders har syv roller, men kommer næppe på scenen

AARHUS Omkranset af bakket landskab, himmel og hav udspiller kampen mellem det gode og det onde sig ved Moesgaard. To år efter succesforestillingen ‘Røde Orm’ indtager Det Kongelige Teater endnu engang de smukke omgivelser omkring museet – denne gang med udendørsforestillingen ‘Kong Arthur’. Legenden om konger og dronninger, riddere og troldmænd vækkes til live af musikere, teknikere, syersker, stuntmænd og over 100 statister – langt størstedelen frivillige. Og så selvfølgelig en række professionelle skuespillere.

Frem til 29. juni har de alle vejret som medspiller. Og som modspiller. Regn og rusk giver en fantastisk effekt på scenen, og samtidig forøger de lunefulde vejrguder risikoen for sygdom blandt skuespillerne. Derfor arbejder man med såkaldte understudies – skuespillere der lærer en eller flere roller i forestillingen, men som kun kommer på scenen i rollen, hvis den skuespiller, der oprindeligt har fået rollen, bliver syg eller på anden måde forhindret.

De to aarhusianske skuespillere Kaja Kamuk og Anders Vølpert Momme er begge understudies i Kong Arthur.

“Man taler om at være understudy i første eller andet lag. Jeg er understudy på Kong Arthur og Leodegrance i første lag – og på Lancelot i andet lag. Det betyder, jeg kommer på scenen, hvis enten Jacob Lohmann, som spiller Arthur, eller Peter Gilsfort, som spiller Leodegrance, ikke kan. Bliver Martin Bo Lindsten forhindret, står der en understudy i første lag klar til at erstatte ham som Lancelot. Først hvis hans understudy bliver syg, skal jeg erstatte ham,” forklarer Anders.

Festlig, fyrig og fræk Rocky Horror

Han og Kaja har sat sig indenfor i det opstillede spisetelt for at nyde godt af varmeblæserne her, inden aftenens prøve kalder alle ud under åben himmel klokken 17.

Kaja Kamuk er understudy på tre kvinderoller i første lag og en i andet lag.

“Jeg er understudy på Dronning Guinnevere, dronningens hofdame og troldkvinden Morgana Le Fey i første lag. Og så på Søens dame i andet lag. Fire roller som er smaskforskellige,” siger Kaja.

En understudys udfordringer

Det er bare to uger siden, hele castet rykkede ud i den enorme scenografi ved Moesgaard.

“I de to første uger herude har jeg fokuseret 100 procent på Kong Arthur, da det er den rolle, som kræver mest af mig. Den kommende uge bruger jeg primært på at lære rollen som Leodegrance og først i den sidste uge inden premieren, tager jeg fat på Lancelot, da sandsynligheden for, jeg kommer til at spille den rolle, er meget lille. Og så har jeg stadig spilleperioden til at læse op,” siger Anders.

Han går til de fire roller, som han går til enhver anden rolle: læser manus igen, igen og så igen.

“Det er rugbrødsarbejde, der skal gøres - heldigvis har jeg let ved at lære replikker. Jeg kan også mærke, det hjælper mig, at jeg har været med til prøverne og hørt replikkerne så mange gange.” Anders lyder absolut fortrøstningsfuld.

Som understudies skal Kaja og Anders ikke bare lære flere karakterers replikker. De skal også kende deres gang på scenen.

“Replikkerne skal nok komme. Det, der er essentielt for mig, er at blive skarp på, hvad de forskellige karakterer gør hvornår, og hvordan de kommer fra A til B. Så når muligheden er der, går jeg på gulvet sammen med spillerne og er deres skygge under prøverne,” fortæller Anders.

Kaja nikker.

“Jeg gør det samme. For mig er det den måde, jeg bedst lærer replikkerne på – ved at få bevægelse på. Det rækker ikke at sidde på publikumstribunen og kigge på. I øvrigt ser man jo alting spejlvendt, når man sidder der. Det er nødvendigt at komme op og selv få det i kroppen. Og det giver en udfordring, når man er understudy på flere roller; man kan kun følge en rolle af gangen.” Hun trækker på skuldrene.

Kong Arthur er en actionfyldt forestilling, hvor riddere duellerer, og store slag udkæmpes for foden af slottet Camelot. Og for fødderne af publikum.

“I en forestilling som den her med heste og motorcykler på scenen og fægtekampe med sværd og stave, har sikkerheden højeste prioritet. Derfor har vi brugt rigtig meget tid på avanceret stuntkoreografi,” siger Kaja. Hun puster luft ud mellem læberne, så de ruller.

Ny sæson gentager successer

I stykket kæmper to af de roller, Kaja er understudy på, mod hinanden med lange stave.

“Stavkampen foregår hele vejen over scenen og omfatter cirka 60 slag. Den er koreograferet helt ned i detaljen. Koreografien er jeg nødt til at lære fra begge sider, da jeg skal kunne erstatte begge roller. Lige nu synes jeg, den er lidt svær at holde styr på, men forhåbentlig når jeg at få koreografien ind i kroppen, så jeg ikke behøver tænke over den længere,” siger Kaja og ryster hovedet energisk som for at få trinene til at falde på plads.

Funktion frem for ambition

Kaja og Anders øver koncentreret for at lære samtlige roller, de hver især er understudies på. Roller de måske aldrig kommer til at spille for et publikum.

“Jeg ved, jeg kommer på scenen som dronningens hofdame tre dage efter premieren. Så får jeg prøvet rollen af, og det glæder jeg mig til. Men ellers er min fornemste opgave her at holde røv og humør oppe på kollegaerne. Det er fedt at være med på en produktion som den her – også selv om lyset ikke falder på mig. Det er slet ikke afgørende,” bedyrer Kaja.

“Vores primære funktion er at skabe tryghed. Bliver nogen syge, er vi her til at dække ind. Selvfølgelig vil jeg da gerne prøve at spille rollerne, men kommer jeg til det, betyder det, at nogen ligger og er syge. Så kommer jeg ikke på scenen overhovedet, er det kun positivt,” stemmer Anders i.

“Som understudy skal man udfylde en konkret funktion, og man må sætte sine kunstneriske ambitioner lidt på pause. Kommer jeg eksempelvis på scenen som Kong Arthur, vil jeg spille rollen så tæt som muligt op af den måde, Jacob spiller den på. Mine medspillere skal jo kunne genkende rollen. Først i det tilfælde, hvor man får lov at spille rollen flere gange, kan man måske tilføre noget, sådan som man normalt gør det, når man spiller en rolle,” fortsætter Anders.

Kaja kommer med nogle lavmælte ‘mmm’er’ fra sin side af kurvesofaen.

“Normalt er jeg typen, der godt kan lide at have overskud i det arbejde, jeg laver. Som understudy på fire forskellige roller, er jeg nødt til at acceptere, at det har jeg ikke her. Det, der bekymrer mig mest lige nu, er kostumeskift. Dem er der en del af, og jeg har ingen idé om, hvad der er hvad. Men hvis jeg skal på scenen, er der forhåbentlig nogle andre, der har det overblik og kan stå klar med de kostumer, jeg skal skifte til,” lyder det håbefuldt fra Kaja.

Anders nikker. Som for at forsikre hende om, at det er der.

“Kommer vi på scenen, ved de andre, vi er ‘de nye i klassen’. Så alle både på og bag scenen vil have fokus på at hjælpe os. Vores medspillere vil nok også skrue ned for hitte-på-som-heden og holde sig til manus for ikke at hylle os ud af den,” supplerer han.

Vejret som med- og modspiller

I månedsvis har et hold af kreative og fingerfærdige syersker været travlt beskæftiget med at designe og kreere kostumerne til Kong Arthur. Resultatet er kostumer med en detaljerigdom og finesse, der er den parisiske catwalk værdi.

“Kostumerne er vanvittigt smukke, og det var fedt at se dem på i aftes, hvor vi havde vores første ‘gennemkravlning’ af forestillingen med kostumer og makeup,” siger Kaja.

“Vi får så vild en maskering! Nogle af os kunne jo nærmest ikke genkende hinanden.” Anders ler.

Gadborg vækker ikoniske dansetrin til live

Kaja har før spillet større, udendørs opsætninger, mens det for Anders er første gang.

“At stå på en scene i det fri er meget anderledes end at stå på en klassisk teaterscene. Her gør vejret, at der er nogle andre ting, man skal være opmærksom på end ellers. Noget af det, vi har joket med, er, at man skal vinke, inden man siger sin replik. Fordi det simpelthen er så vigtigt at gestikulere stort, når man siger noget. Ellers ved folk ikke, hvem der taler. Lige så vigtigt er det at stå stille, når der er andre, der siger noget, så ikke man tage opmærksomheden fra dem,” forklarer Anders med fagter og overdrevne artikulering for at understrege sin pointe.

“Det at spille udendørs kan virkelig noget. Selv når vejret er l-o-r-t – kan det noget. Det tilfører forestillingen en ekstra dimension, man ikke får ellers. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi håber, det bliver lunere i vejret. Forleden da vi havde prøve, var det på en scene, som var dækket af sne!” Kaja gør store øjne. Anders skutter sig i sin flyverdragt.

“Vejret skal nok nå at blive bedre. Men uanset skal rådet herfra til publikum lyde: Tag masser af varmt tøj på! Næsten uanset hvordan temperaturerne har været om dagen, bliver det koldt, når solen går ned,” siger han.

“Klokken er 17. Vi skal have alle til scenen,” lyder en mekanisk megafon-stemme over pladsen.

Kaja og Anders rejser sig fra kurvesofaen, lyner frakke og flyverdragt op og snor halstørklædet en ekstra gang om halsen. De går ud af teltet og forsvinder op ad den græsklædte skråning med retning mod scenen. Som riddere mod Camelot.