Klumme:

To pissoir-mål og våde Europa-drømme

AGF virker uovervindelige, og nu skal holdet gå efter Europa League, mener klummeskribent Kim Skovrup Andersen

Af
Kim S. Andersen

“For helvede, så har jeg stået og holdt mig, og så scorer de, når vi står her og pisser!”

Min midlertidige sidemand ved pissoiret er noget skuffet, da der lyder et jubelbrøl inde fra grønsværen. Pusic har scoret for anden kamp i træk. Denne gang mod bundproppen fra FC Helsingør. Og så står vi bare dér og kigger på urin.

For første gang i år har jeg endelig fundet ud på Ceres Park for at følge min hjerteklub 'live' i selskab med tre kolleger. Stemningen er høj sådan en forårsfredag aften med stadionplatte og kolde fadbamser, der bevirker, at toiletterne hyppigt skal besøges. Derfor går jeg også glip af Sanas føringsmål, men det er fuldstændig ligegyldigt, for Speakers Corner gynger, og endnu en vigtig sejr kommer i hus. Den tredje i træk.

Så gør det ikke noget, at der er dømt våde fadøls-fødder, for nu ser det ud til, at vi AGF-fans kan slappe af. Og så i et VM-år, som der er en del iagtagere, der har nævnt, hver gang vi har nærmet os bunden.

LÆS OGSÅ: Tredje sejr i træk til AGF

Den påståede VM-forbandelse går på, at AGF er rykket ud af landets bedste fodboldrække i 2006, 2010 og 2014. Men det mystiske VM-mønster ser heldigvis ikke ud til at holde denne gang. Selv om man aldrig skal sige aldrig, når det gælder AGF, og det er en af de fascinerende ting ved at holde med den hårdtprøvede traditionsklub, som altid kan påkalde sig hele fodbold-Danmarks opmærksomhed.

I det hele taget er det længe siden, at jeg har haft så meget fodbold-forårsro i min mave, hvad angår klubben fra Fredensvang. Efter en ret neglebidende 2016/17-sæson, har vi nok været nogle stykker, der er gået ind til det her forår med lidt bange anelser, selv om det sluttede fornuftigt i Brøndby, og startprogrammet bød på forholdsvise lette modstandere.

Men jeg skal da lige love for, at der er kommet styr på forsvaret med en uhyre stærk bagkæde, så AGF nærmest er uovervindelige. Defensiven er vel ikke set bedre, siden Peter Sørensen stod i spidsen for holdet

Offensivt er der også ved at ske noget efter flere målløse kampe på vinterramte baner. Sana har fået sit reelle gennembrud, australske Amini er ved at komme i tanke om, at han rent faktisk har mulighed for at komme til VM med sit landshold og langt om længe er Pusic også begyndt at finde vej til netmaskerne. Inden sæsonen havde jeg og en del andre spået en top 6-placering, og det var også tæt på at lykkes på trods af uro med trænerskifte og en anfører, der valgte at rejse til Polen.

Efter en famlende start med fire nederlag i træk, har David Nielsen i den grad fået styr på tropperne. Især efter assistenttræner Rubén Selles kom til i vinterpausen.

LÆS OGSÅ: Talehusets panel: Travlt transfervindue i vente

Forårets stabilitet kunne godt have resulteret i en pokalfinale. Hvor er det ærgerligt. at AGF's banemænd fra FC Fredericia nu er i en semifinale mod Silkeborg IF, som vi lige så godt kunne have stået i.

Da Silkeborgs kamp mod Hobro spilles efter denne klummes deadline, er det endnu ikke fuldstændig sikkert, at AGF er reddet fra nedrykning. Men det er meget tæt på, for Silkeborg skal hente 10 point i fire kampe. Hvis Silkeborg får point i kampen mod Hobro, er der matchbold til AGF i tirsdagens udekamp mod FC Helsingør, som AGF ikke har tabt til i denne sæson.

Og så er det helt store spørgsmål, hvor langt det så efterfølgende kan række.

For med den formkurve, byens hold har vist, er der nu mulighed for at komme til at spille med om Europa. Og hvorfor ikke gå efter det, når nu chancen er der. Det kan godt være, at modstanderen i en eventuel Europa playoff-finale hedder FC København eller FC Nordsjælland. Men som det ser ud nu, kan vi spille lige op mod alle.

Publiceret 16 April 2018 09:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV