Arkivfoto: Jørgen Bollerup

Arkivfoto: Jørgen Bollerup

Aarhus får snart tre nye kunstgræsbaner

Aarhus Kommune, Aarhus Fodbold Forum og Idrætssamvirket Aarhus har lavet et forslag til kriterierne for placeringen af de kommende tre kunstgræsbaner i Aarhus kommune. Forslaget skal nu drøftes af kulturudvalget, lyder det i en pressemeddelelse

Ved seneste budgetforlig besluttede Aarhus Byråd, at der skal bygges tre nye kunstgræsbaner til i alt 9,3 millioner kroner. Hvor de tre nye kunstgræsbaner kommer til at ligge, skal nu afgøres via en ansøgningsrunde, hvor alle aarhusianske foreninger kan byde ind. Det oplyser Aarhus Kommune lørdag i en pressemeddelelse.

”Det er dejligt, at vi nu kan få skabt nogle rammer, så flere aarhusianere kan få en sund og aktiv fritid. Aarhus mangler idrætsfaciliteter. Presset på kommunens fodboldbaner er stort. Jeg er derfor glad for, at vi nu kan få sat gang i yderligere tre kunstgræsbaner, som kan bruges året rundt,” siger Rabih Azad-Ahmad, Rådmand for Kultur og Borgerservice, i pressemeddelelsen. 

LÆS OGSÅ: 26 sports- og fritidsforeninger får del i anlægsmillioner

Forud for ansøgningsrunden har Kultur og Borgerservice i samarbejde med Aarhus Fodbold Forum og Idrætssamvirket i fællesskab lavet et forslag til tildelingskriterier, oplyses det desuden i pressemeddelelsen. 

Forslaget lægger op til, at de nye kunstgræsbaner bliver placeret, hvor behovet er størst, eller hvor andre forhold taler for en placering. Vurderingen af behovet vil blandt andet ske på baggrund af antal medlemmer i klubben, befolkningsgrundlag, antal fodboldbaner på eksisterende anlæg og den geografiske nærhed til de eksisterende kunstgræsbaner.

De tre kunstgræsbaner bliver etableret som foreningsejede faciliteter, hvor foreningerne selv har ansvar for etablering og drift med anlægstilskud fra Aarhus Kommune.

”Der er fortsat et stor behov for kunstgræsbaner. Kriterierne som vi lægger op til læner sig op ad de kriterier, som vi tidligere har benyttet. Det passer til beslutningen i budgetforliget. Jeg synes, at tiden er inde til, at vi nu kigger på, hvordan vi bedst løser udfordringen i fremtiden. Derfor foreslår jeg, at vi nu får lavet en helhedsplan der udstikker rammerne for de fremtidige kunstgræsbaner,” fortsætter Rabih Azad-Ahmad i pressemeddelelsen.

Ansøgningsskema samt tildelingskriterier vil efter planen kunne findes på www.aarhus.dk fra 12. marts 2018. Ansøgningsfristen er 9. maj 2018.

jwh

Publiceret 03 March 2018 10:45

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.