Foto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Specialpatrulje ransagede flere pusher-hjem i det sydlige Aarhus

Hash og steroider fundet på adresser i Højbjerg og Viby

Specialpatruljen i Østjyllands Politi var ude at banke på døre hos formodede narkosælgere i Aarhus Syd torsdag aften.

Første besøg skete klokken 20.40 i en lejlighed i Højbjerg. Her havde man mistanke om, at der blev solgt stoffer.

Ganske rigtigt fandt betjentene en del hash, en vægt og en del kontanter, som alt sammen tydede på narkosalg.

Da ejeren af lejligheden skyldte penge til politiet i form at ubetalte bøder, inddrev politiet kontanterne. Manden var ikke hjemme eller til at få fat i, men han kan forvente en sigtelse senere.

LÆS OGSÅ: Avisbud skræmt af mand, der viftede med knive foran ham

Kort efter tog specialpatruljen hen til en lejlighed i Viby, hvor de også fandt hash og kontanter. Her var ejeren af lejligheden heller ikke hjemme, men han kan ligeledes se frem til en sigtelse.

Mere held havde patruljen med sig på en adresse i Viby, hvor en 37-årig mand klokken 22.44 blev anholdt og sigtet for narkosalg og besiddelse af doping.

Det var et anonymt tip, der førte betjentene til adressen, hvor de fandt over et kilo hash og nogle steroider. Ud over den 37-årige mand, befandt der sig flere andre personer på adressen.

En 33-årig mand og en 31-årig kvinde blev sigtet for besiddelse af narko, da betjentene fandt hash i deres lommer.

dp

Publiceret: 06. April 2018 14:13

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt