Årets Lokalitet 2017 er Elev Sogneuhs. Foto: Arne Illeborg
Årets Lokalitet 2017 er Elev Sogneuhs. Foto: Arne Illeborg
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sognehus er kåret som årets lokalitet i 8520

Fællesrådet har i år valgt at kåre Elev Sognehus som ’Årets Lokalitet 2017’

Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd har i år valgt Elev Sognehus som 'Årets Lokalitet 2017'.

Blandt de forslag, Fællesrådet modtog i forsommeren, har rådet valgt Elev Sognehus, som den lokalitet i 8520-området, der skal have prisen 'Årets Lokalitet 2017'.

Elev Sognehus blev indviet 21. marts 2015 efter næsten to årtiers bestræbelser på at få etableret nogle sognelokaler i tilslutning til Elev Kirke.

Fællesrådet har i en efterhånden lang årrække haft den skik at kåre 'Årets Lokalitet' og 'Årets Borger' i henholdsvis ulige og lige år. I 2015 blev Lystrup Idrætsanlæg kåret som Årets Lokalitet.

Når Elev Sognehus i år blev valgt blandt de indkomne forslag, skyldes det ifølge rådet, at det med betydeligt lokalt initiativ er lykkedes at få etableret et hus, der ikke kun imødekommer Elev Sogns stadig mere påtrængende behov for sognelokaler, men også et hus, der er samlingssted for en mangfoldighed af aktiviteter, som der ikke tidligere var mulighed for i Elev. Dertil kommer så, at huset som bygningsværk er føjet smukt ind i det oprindelige landsbymiljø.

Kåringen af Elev Sognehus som Årets Lokalitet 2017 finder sted ved et arrangement i Sognehuset på Høvej 4, i Elev lørdag 23. september klokken 10. Alle er velkomne.

Publiceret: 13. September 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt