Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Snapseentusiaster opretter nyt snapselaug

Første møde i Aarhus Snapselaug finder sted 24. januar

Om Smag på Aarhus:

Smag på Aarhus er et 4-årigt projekt støttet af Nordea-fonden og forankret Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Det er et ambitiøst natur- og madprojekt, hvor byens rum skal gentænkes, så der bliver flere spiselige og sanselige miljøer i Aarhus. Aarhusianerne skal selv være med til at skabe og påvirke deres nære omgivelser med smukke træer, buske og planter, der er fulde af smag. Samtidig skal den spiselige natur formidles, så flere af byens borgere opdager det mangfoldige spisekammer, som naturen i og omkring Aarhus byder på. 

Er du en af dem, der siger 'ahhh' i stedet for at vrænge, når du i jule- og påskeperioderne får serveret et glas snaps, så er der godt nyt.

24. januar er der nemlig første møde i det helt nyetablerede Aarhus Snapselaug, og alle med interesse i kryddersnapse er velkomne.

Det skriver Smag på Aarhus i en pressemeddelelse.

Smag på Aarhus, et projekt i Aarhus Kommune, har gennem to sæsoner arrangeret snapseture med urtesamling sammen med Jan Kristiansen fra Snapsogurte, og deltagerne har efterspurgt et lag, så det får de nu.

"I et snapselaug kan man inspirere hinanden og lære af hinandens fejlslagne eller vellykkede urtesnapse. Medlemmerne af lauget planlægger selv de næste arrangementer og beslutter, hvad indholdet skal være," skriver man i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Aarhus Airport udvider med rute til Nice

På mødet den 24. januar er der både tid til at vælge arbejdsgrupper eller bestyrelse, komme med ideer til arrangementer og have det hyggeligt.

"Hvis alle tager en hjemmelavet snaps med, bliver der forhåbentlig mange spændende smagsoplevelser. Man kan vælge en snaps, man gerne vil prale af eller en man synes er mislykket. Så kan man måske lære, hvorfor den ikke er blevet god."

Mødet den 24. januar finder sted på Folkestedet i Carl Blochs Gade fra 19-21.30, og deltagere bedes medbringe et snapseglas og eventuelle egne smagsprøver. 

dp

Publiceret: 10. Januar 2018 16:55

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus