Riis Skov er måske bedst kendt for de massive mængder af ramsløg, der nærmest dækker skovbunden i løbet af foråret.
Riis Skov er måske bedst kendt for de massive mængder af ramsløg, der nærmest dækker skovbunden i løbet af foråret.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Smag på løg i Riis Skov

Ramsløg er på sit højeste lige nu, og der er masser af den i Riis Skov

Af Lars Brøndum, biolog og formidler, og Lone Folmer Nielsen, projektassistent, Naturhistorisk Museum Aarhus

Som cyklist kan man næsten blive bedøvet, når man i øjeblikket passerer Riis Skov. Den stærke lugt af ramsløg skal nok finde vej til selv de mest standhaftige næsebor. Urten er et særkende for Aarhus-skoven i løbet af foråret, men uanset hvornår man er på sanketur, så er det værd at holde øje med områdets mange andre godbidder.

Det er som om, det pludselig er blevet lidt sjovere at stå op om morgenen. Lærken er landet, fuglene synger og overalt hvor man vender blikket, ser man jorden bugne med blomstrende krokus, erantis og vorterod. Det er endelig – endelig! - blevet forår. Og med forårets ankomst, så er mulighederne for at finde spiselig natur steget betragteligt.

I Riis Skov er det uundgåeligt ikke at støde på ramsløgene, der flere steder dækker stort set hele skovbunden. Bladene fra 'nordens hvidløg', som de også kaldes, er god i både pesto og varme retter, og der nok til alle i skoven.

Bynært skattekammer

Den bynære skov byder dog på meget andet end ramsløg. Lige siden 1800-tallet har Riis Skov haft favoritstatus som skovtursmål for byens beboere, og den har stadig sine kvaliteter med bl.a. den fremragende udsigt over Aarhus Bugt, ligesom stisystemet gennem skoven giver adgang til det velbesøgte havbad, Den Permanente, der ligger for foden af skoven. Netop ved stranden kan man være heldig at støde ind i den sarte strandkål allerede i midten af april, hvor de unge stængler kan tilberedes ligesom asparges. Her kan man også fange skrubber eller finde blåmuslinger til fiskebordet og tilbage i forårsskoven er der i den sydlige ende frisk løgkarse ved træningsredskaberne eller spæde, let syrlige bøgeblade til salaten.

Svampe, badenymfer og bær

Når folkevandringen til strandene med Risskov-postnummer begynder, kan man passende gå med og lede efter forråd. Måske kan man endda se en stime glinsende makreller boltre sig helt tæt på i havbadet. Her er strandsennep til den røgede fisk, skovmærke, hindbær og hyld i skoven ved stien ud mod Dronning Margre-thes Vej.

Når sensommeren og efteråret rammer, så kan en tur i Risskov byde på både østershatte og kantareller - men her kræver det, at man er hurtigt ude, for de forsvinder hurtigt, som dug for en varm sensommersol! Større succes er der, hvis man vælger at gå efter fx bog, brombær og mirabeller, mens der på lune dage langt ind i vinteren kan findes judasøre i hyldekrattene.

Publiceret: 16. April 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!