Winemarket 7.0 er årets største og mest mangfoldige vinsmagning vest for Storebælt. Pressefoto
Winemarket 7.0 er årets største og mest mangfoldige vinsmagning vest for Storebælt. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Smag på 250 forskellige vine i Ridehuset

Alle vinelskere er inviteret til byens største vinmarked med chance for at smage på over 250 forskellige vine

 

Aarhus' 25 vinhandlere lover et højt niveau, når de præsenterer spændende vine og smagsprøver fra blandt andet deres efterårs- og vinterkollektion. Det vil også være muligt mod betaling at smage på vin fra mere specielle og sjældne flasker, som i butikkerne koster mindst 400 kroner.

”Jeg er stolt over at kunne præsentere et flot og bredt lineup af vinhandlere fra hele landet, som glæder sig til at give smagsprøver på deres fantastiske efterårs- og vintervine”, siger Mads Jordansen fra det uafhængige netmedie Winelab.dk, som nu for syvende gang åbner dørene til Winemarket.

Stor test: Her er de bedste sommervine

Oven i de mange lækre smagsprøver vil Winemarket summe af gode vintilbud, som man kan købe med hjem på dagen eller efterfølgende bestille online til en særlig favorabel Winemarket-pris.

Det foregår lørdag 7. oktober i Ridehuset i Aarhus af to omgange på hver to og en halv time fra henholdsvis kl. 12.30 og kl. 15.30, hvor man i sit eget tempo og styret helt af sin egen smag kan gå på opdagelse i over 250 forskellige vine.

Her er de sikre vine til juleaften

”Det kan virke overvældende med de mange gode vine, så det er en god ide at forberede sig ved på forhånd at udpege vinhandlere, vinhuse eller specifikke vine, som man gerne vil smage. Og jeg vil klart opfordre folk til at prøve noget nyt, og jeg glæder mig over alle de økologiske, biodynamiske og naturvine som er med,” siger Mads Jordansen.

Billetter købes på winelab.dk.

 

Publiceret: 03. Oktober 2017 19:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt