Nu kan du høste blåmuslinger i havet. Find opskrifter på muslingesuppe og andre retter med naturens vilde råvarer på www.smagpaaaarhus.dk
Nu kan du høste blåmuslinger i havet. Find opskrifter på muslingesuppe og andre retter med naturens vilde råvarer på www.smagpaaaarhus.dk
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Smag på… Skæring Strand!

Af Lars Brøndum, biolog og formidler, Naturhistorisk Museum Aarhus
Smag på Aarhus

Artiklen er en del af en artikelserie om den spiselige natur i og omkring Aarhus, som Lokalavisen Aarhus Weekend bringer i samarbejde med Smag på Aarhus, Aarhus Kommune. Smag på Aarhus er forankret i Cen-ter for Byens Anvendelse, Aarhus Kommune og støttet af Nordea-fonden. Naturhistorisk Museum Aarhus er en central samarbejdspartner i projektet. Med Smag på Aarhus er der nye muligheder for at samle, plukke og dyrke i både naturen og byens rum.
Læs mere på www.smagpaaaarhus.dk

Der er en grund til, at Aarhus ligger, hvor den gør; tæt på skov, nær åer og søer, omgivet af fed og næringsrig jord – og ikke mindst lige ud til havet! Alle disse områder var nødvendige, for at vores forfædre kunne overleve i en tid uden moderne landbrug, uden regelmæssig import af frisk frugt og grønt fra udlandet og uden frysere eller køleskabe til at holde maden frisk og spiselig i længere tid ad gangen. Særligt adgangen til havet betød, at der var rigelig adgang til friskfangede fisk og skaldyr, der kunne supplere en ellers mager kost i løbet af vinteren.

Året rundt byder strandene ved Skæring på gode muligheder for at hente friske råvarer med hjem til køkkenet. Tidligt på året, mens vinteren stadig har sit tag på Danmark, er det muslinger og snegle, der står på menuen. Her gør det lave vand det nemt at gå på jagt efter hjertemuslinger, der gemmer sig nede i sandbunden, mens blåmuslingerne gerne sidder frit fremme, fasthæftet på større sten. Her kan man også finde de små strand-snegle, der måske ikke er specielt kendt i det moderne danske køkken, men som gladeligt spises i Frankrig som del af retten 'Fruit de mer' eller 'Alt godt fra havet'.

Spiselige urter

I løbet af foråret kommer de første spæde urter frem. Strand-mælde, sankthansurt, kveller og andre strandur-ter spirer frem fra den sandede jord og byder på spændende tilføjelser til ellers velkendte salater og gryderet-ter. Længere væk fra stranden finder man brændenælder og skvalderkål, som områdets sommerhusejere sik-kert vil sætte stor pris på, at man fjerner inden de breder sig ind i haverne, hvor de bekæmpes med hakkejern og rive.

Havets lækkerier

Om sommeren kan man med rejehov fange rejer på det lave vand eller bevæbnet med snor og tøjklemme gå på krabbejagt mellem stenene på høfden ved Kalø Lystbådehavn. I havet finder man også tang i alle mulige farver og former, hvor særligt søsalat og blæretang kan anbefales.

Hyben, havtorv og andre frugter og bær

I buskene langs stranden kan der samles hyben og havtorn, og går turen en sensommerdag eller først på ef-teråret gennem Mindelunden kan man finde både æbler, mirabeller, hindbær og hasselnødder.

Der er nok at komme efter, hvis blot man ved, hvor og hvornår man skal lede.

Publiceret: 09. Januar 2017 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!