Gurli Octavia har skrevet sange, siden hun var ti år gammel. I dag knap 20 år senere har hun snart udgivet to ep’er og med en tredje på vej. Foto: Stine Østergaard
Gurli Octavia har skrevet sange, siden hun var ti år gammel. I dag knap 20 år senere har hun snart udgivet to ep’er og med en tredje på vej. Foto: Stine Østergaard
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skrøbelig sangskriver elsker at spille live - men er bange for scenen

Gurli Octavia har skrevet sange, siden hun var 10 år. Nu deler hun sin musik og udgiver sin anden ep ’Lunacy’, som betyder månesyge

Af Stine Østergaard

“Jeg havde aldrig tænkt mig selv som sangskriver. Det var bare noget jeg gjorde. Det var først for et par år siden, da jeg begyndte at dele min musik, at jeg begyndte at anskue mig selv som sangskriver,” siger Gurli Octavia.

Hun skrev de første sange allerede som ti-årig, men der skulle mange år, før hun turde fortælle det til nogen. Det var først midt i tyverne, at hun begyndte at tænke over, hun var sangskriver.

Da hun var 26, lagde hun sin første demo 'Everlasting' på SoundCloud. Det var grænseoverskridende for hende. I dag er hun 29 og er ved at udgive sin anden ep som en efterfølger til debuten 'Philophobia'. Hvis alt går efter planen, udkommer den tredje allerede til foråret.

Musik med nærvær

På Gurli Octavias hjemmeside ligger en musikvideo til singlen 'Floating'. Her ser man en meget uhøjtidelig ung kvinde, der ikke synes det er pinligt at dufte til sin madpakke i en elevator, klippe sit eget hår, lave sjove grimasser og have store armbevægelser.

“Det er vist bare sådan, jeg er,” siger Gurli Octavia med et stort smil.

LÆS OGSÅ: Mindekoncert i Aarhus for Leonard Cohen

Århus Onsdag har mødt hende hjemme i hendes kolonihavehus i Åbyhøj, som hun har med sin kæreste. Der er en dejlig ro over hjemmet, hvor guitarer og andre musikinstrumenter kæmper om pladsen, og en duft af myntete og brændeovn hænger i luften.

“Man må gerne kunne mærke, hvem jeg er. Det tror jeg er noget af det, folk godt kan lide ved min musik.”

Sceneskræk og livemusik

Gurli Octavia har et meget ambivalent forhold til det at spille musik live.

“Jeg elsker at spille min musik live. Musikken lever meget mere, når der er kontakt med dem, som lytter, og det ikke kun er envejskommunikation. Det er meget spændende, når det er live. Alt kan gå galt – men alt kan også gå godt,” siger Gurli Octavia.

LÆS OGSÅ: Mary Jean Moore: Musik med stærk personlighed og skarp kant

Men når alt både kan gå godt og galt, så kan det godt være med lidt ærefrygt, at man går på scenen. Det er det i hvert fald for Gurli Octavia, som lider af alle musikeres værste frygt.

“Jeg er bange for scenen,” indrømmer hun.

“Jeg har mange gange gået op på en scene, tudet og måtte gå ned igen. Måske fordi det i øjeblikket føles som det vigtigste i mit liv, når jeg skal spille min musik.”

Alligevel træder hun op må scenen, fordi hun elsker musikken så meget. Den musikalske drøm er også meget klar.

“Jeg vil gerne kunne leve af at spille musik – mest live – uden at blive så kendt, at ugebladene synes det er vigtigt, hvem jeg er kærester med, hvilket tøj jeg går i, eller hvor fuld jeg bliver.”

Musik gennem livet

Gurli Octavia er vokset op med musik og går i dag på musikkonservatoriets sangskriverlinje. Som barn har hun både spillet sammen med andre i Odder Garden og brugt mange timer med keyboardet hjemme på værelset.

Eftersom hun har haft en sangskriver i maven længe inden, hun begyndte at udgive musik, har hun masser på hjerte, som bare venter på at komme ud. Også selvom der skulle komme en skriveblokade.

“Jeg er ikke så bange for at få skriveblokade. Jeg har vel sange nok til en 10-20 albums. Så jeg kan altid tage fat i nogle gamle sange og forbedre dem,” griner Gurli Octavia.

Hun udgiver sin nye ep 'Lunacy', når det er fuldmåne den 4. november. Hvis du kan lide nærvær, akustisk guitar og en smuk stemme, som på én måde lyder både skrøbelig og fuld af styrke, kan du høre det unge sangskrivertalent live, når hun spiller på Atlas 10. november. Billetter kan købes på fondenvoxhall.dk

 

Publiceret: 26. Oktober 2017 08:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt