Abdi Weli Mohammed var til nytårstaffel på Værestedet og hyggede sig.
Abdi Weli Mohammed var til nytårstaffel på Værestedet og hyggede sig.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skåååål: Stoney, Abdi og Hr. Mogensen hyggede sig med vin og laks

Hungry.dk har i samarbejde med Værestedet i Jægergårdsgade holdt nytårstaffel for hjemløse og socialt udsatte

Skåååååål, også derovre på de billige rækker.

Sådan lød det torsdag middag, da hjemløse og socialt udsatte var til nytårstaffel på Værestedet i Jægergårdsgade. 

Her diskede Norevent op med en trerettersmenu bestående af laks, langtidsstegt kalveculotte, citronfromage og vinmenu. 

På dugene var hvide servietter sirligt foldet, bestikket lå korrekt og det samme gjorde glassene. Jo, jo, alt var tilrettelagt og gjort ekstra flot denne januar-torsdag.

LÆS OGSÅ: Respekt: Tre venner laver nytårsmiddag for byens hjemløse

Én af dem, der var dukket op, var Hus Forbi-sælgeren med kælenavnet Stoney.

"Det er et rigtig fint, og jeg er helt benovet," siger han og kigger ud over de mange andre, der sidder og drikker vin og nyder maden.

Han har været hjemløs, men lige nu har han et sted at bo, så længe han opfører sig ordentligt, som han selv siger. 

 

Hungry.dk står bag

Det er firmaet Hungry.dk, der står bag arrangementet. Hjemmesidens brugere har kunnet donere penge hver gang, man bestiller mad. Pengene går til de hjemløse og socialt udsatte, og i 2017 blev der samlet 180.000 kroner ind, som bliver brugt på månedlige arrangementer som nytårstaffel, fortæller stifter af Hungry.dk, Morten Larsen.

LÆS OGSÅ: Rekordmange familier får julehjælp i Aarhus

"Jeg har aldrig set så mange glade mennesker, der sætter så meget pris på det her. Det giver mig en rigtig god smag i munden, og jeg synes, det er fantastisk at se," siger Morten Larsen, der oplyser, at nytårstaflet på Værestedet har kostet cirka 35.000 kroner. 

 

Stoney nød den gode mad.
Stoney nød den gode mad.

Hyggeligt at være med

Flere af de fremmødte er dukket op for at være sammen med en flok mennesker, som de kender og har kendt gennem mange år. To af dem er Kenny Jensen og Sara Wahl.

"Vi er her for hyggens skyld, og så kender vi en masse mennesker," lyder det fra de to.

Lige bag dem sidder et par gutter og hygger, griner og skåler i først hvidvin og så rødvin.

LÆS OGSÅ: Pitstop i Viby skal hjælpe hjemløse og misbrugere

"Jeg spiser normalt ikke fisk, men den her laks var virkelig god, så det siger meget om, hvor god den var. Jeg bruger stedet meget, og jeg er glad for at komme her. Jeg har været hjemløs, inden jeg var inde og sidde, og nu er jeg i gang med at finde en bolig. Det er rigtig dejligt at komme her og blive forkælet i dag og kunne lægge dagligdagsproblemerne væk for en stund," lyder det fra manden, der går under kælenavnet Hr. Mogensen og er en del af Poverty walk-teamet, hvor blandt andet hjemløse viser rundt i byen. 

Også kammeraten Abdi Weli Mohammed er begejstret for den gode mad og hele arrangementet.

"Det betyder virkelig meget for mig. Der er god stemning, og der er mange dejlige og rare mennesker her," lyder det med et stort smil.

 

Sara Wahl og Kenny Jensen var mødt op for hyggens skyld, og fordi de kender en masse af dem, der deltog.
Sara Wahl og Kenny Jensen var mødt op for hyggens skyld, og fordi de kender en masse af dem, der deltog.

Ensomme er også velkomne

Sven Erik Andersen, en ældre herre, der sidder ved bordet tættest på vinduet ud mod Jægergårdsgade, er ét stort smil, da Kenny Jensen introducerer avisens journalist for ham med sangen 'Sku gammel venskab ren forgå.'

"Det betyder rigtig meget for mig at være her. Jeg bor alene, og jeg er ikke vant til sådan en middag. Jeg har glædet mig meget til i dag," siger han.

Én der også er tilfreds og har et stort smil på læberne er lederen af Værestedet, Ove Abildgaard.

LÆS OGSÅ: Aarhus på en kedelig førsteplads over unge hjemløse

"Det er skønt at kunne give disse mennesker lidt ekstra. At så mange mennesker har doneret penge til dem viser, at der er mange, der bekymrer sig om dem. Jeg er stolt over at kunne fortælle de hjemløse og udsatte om arrangementet her, og at det kan lade sig gøre," siger han, og pointerer, at tre af brugerne af stedet rent faktisk har været med til at dække op til middagen.

"De blev ikke en gang spurgt om det - de gjorde det bare," siger Ove Abildgaard. 

 

Sven Erik Jensen nød at komme hjemmefra og få noget god mad. Han bor alene og er ikke vant til så fine og lækre måltider.
Sven Erik Jensen nød at komme hjemmefra og få noget god mad. Han bor alene og er ikke vant til så fine og lækre måltider.
Publiceret: 04. Januar 2018 13:44

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112