11-årige Amanda, der deltog i MGP 2017, har nu udgivet sin egen julesang; ’Julen med mine øjne’. Pressefoto
11-årige Amanda, der deltog i MGP 2017, har nu udgivet sin egen julesang; ’Julen med mine øjne’. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se videoen her: MGP-Amanda udgiver julesang

11-årige Amanda fra Højbjerg deltog i MGP 2017. Nu er hun aktuel med sin helt egen julesang ’Julen med mine øjne’

Af Mai-Britt Jeppesen

”Sang og klokkespil leder juleånden til…”

Sådan synger 11-årige Amanda Appel fra Højbjerg i sin nye julesang 'Julen med mine øjne', som blev udgivet 17. november. Amanda deltog i dette års børne-MGP med sangen 'Stop dit drilleri', som hun selv havde skrevet.

”Sangen er en julesang, som handler om julen, og om hvad der sker i julen, og om hvordan jeg ser julen med mine øjne,” fortæller Amanda, da avisens journalist fanger hende på telefonen en råkold mandag eftermiddag.

LÆS OGSÅ: Skøn sommersang fra MGP-Amanda

”Det er Misha, der har lavet musikken til mine sange – også julesangen. Og en af hans venner har skrevet teksten til min nye julesang,” fortæller Amanda. Ud over at lave musik har Misha Popovic for nyligt åbnet Café Coco på Trøjborg sammen med en ven. Her giver Amanda en hånd med, når hun har tid imellem skole, musik og gymnastik.

Musikvideoen til 'Julen med mine øjne' er optaget hos Topkær i Skejby, hvor der er både julestue og juletræsplantage.

”Der var juletræer og snekanoner ude ved Topkær. Det var det helt perfekte sted at lave musikvideoen,” siger Amanda.

Hun glæder sig til julemåneden og til 24. december.

”For mig er julen en hyggelig tid, hvor der er sne, hvor man laver julekonfekt og pynter juletræ, hvor familien bliver samlet, og man bare har det rigtig rart sammen. Juleaften fejrer jeg med min mormor, min storebror og min mor og far. Der skal vi danse om juletræet og spise andesteg og ris a la mande,” lyder det begejstret fra den 11-årige sanger.

Flere sange på vej

Amanda og hendes mor, Charlotte Appel Bendsen, har i samarbejde med Smilfonden samlet gaver ind, som de 1. december delte ud til de indlagte børn på Aarhus Universitetshospital.

”Og så sang jeg min nye julesang for alle børnene,” siger Amanda.

Og Amanda fortsætter med at synge også i det nye år.

”Sammen med Misha skal jeg i gang med at lave nogle flere sange. Jeg synes, det er rigtig spændende at lave musik, så det håber jeg, jeg kan fortsætte med. Og så håber jeg, jeg får skrevet nogle flere gode numre,” lyder det frejdigt fra Amanda.

 

Publiceret: 06. December 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt