På stisystemet bag Netto (rød markering) skete tyveriet.
På stisystemet bag Netto (rød markering) skete tyveriet.
Foto: Google Maps
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Scooter-bøller stjal taske og Netto-pose fra kvinde på stisystem

Fire gerningsmænd fik fravristet 49-årig kvinde varer og taske

En 49-årig kvinde havde netop handlet i Netto i Hasle, da hun blev udsat for tyveri på vej hjem.

Kvinden forklarede til politiet, at hun kom gående på en sti ved Bronzealdervej i Aarhus V, da hun pludselig kunne se to scootere komme kørende imod hende med to personer på hver.

Da den første scooter kørte forbi, stjal de kvindens taske ud af hendes hånd.

LÆS OGSÅ: Bad passager skrue ned for musikken i bussen: Spyttet i ansigtet og truet med tæsk

Derefter passerede den anden scooter, som lykkedes med også at vriste posen med nyindkøbte varer fra kvinden.

De fire personer var iklædt mørkt tøj, og alle bar hjelm. De to personer på den sidste scooter havde dog visiret slået op - her kunne kvinden se, at det var unge drenge, der var mørke i huden.

Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have set gerningsmændene i området, på 114.

dp

Publiceret: 05. December 2017 12:50

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt