Foto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Schweizerbageriet til kamp mod madspild: Sænker priserne ved lukketid

Når klokken slår 17.45 bliver priserne hos Schweizerbageriet reduceret kraftigt

Madspild er et stort problem i Danmark, og det er blevet mere og mere moderne, at virksomheder, der bidrager til et stort madspild, sætter ind med nye initiativer for at bekæmpe frådset.

Én af de virksomheder, der nu går ind i kampen er aarhusianske Schweizerbageriet, som kan have svært at forudsige, hvor meget brød og kage kunderne efterspørger fra dag til dag, skriver man i en pressemeddelelse.

Hos Schweizerbageriet  i M. P. Bruuns Gade i Aarhus C, har man fundet en løsning, hvor man både har nok brød på hylderne, men stadig gør en indsats for at minimere madspild. Faktisk har man fundet tre løsninger.

Én af dem er velgørenhed.

“Vi giver en stor portion af vores overskydende brød og kage til herberger og varmestuer, hvor vi ved, at det kommer rigtig mange til gode,” siger direktør hos Schweizerbageriet, Anders Hermansen.

Det andet tiltag er nyt og involverer et samarbejde med appen 'RedMaden', hvor brugere hver dag kan købe overskydende portioner og madvarer fra restauranter og bagerier - blandt andet fra Schweizerbageriet.

“Vi sælger hver dag ti poser med overskydende brød via 'RedMaden'. En pose koster 40 kroner, og den indeholder brød og kage til mellem fire og seks gange den pris. På den måde er vi med til at reducere madspild, og kunderne får en masse godt brød, der formentlig ville havne i skraldespanden,” siger Anders Hermansen.

Når brugerne af 'RedMaden' og de aarhusianske varmestuer og herberger har fået deres bid af det overskydende brød, ender resten hos en lokal landmand.

“Som sagt gør vi alt, hvad vi kan for at reducere madspild, og derfor har vi en aftale med en lokal landmand, der henter de resterende varer, så intet går til spilde,” siger Anders Hermansen.

dp

Publiceret: 17. Maj 2017 12:13
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!