Foto: Mike Madsen
Foto: Mike Madsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Salling har bygget Aarhus som juleby af legoklodser

Hele december er det muligt at komme i Salling og se årets store juleudstilling, der er Aarhus bygget som juleby af legoklodser

(Artikel under videoen)

Ingen jul uden Salling, og ingen Salling uden jul. Sådan er det nærmest ved at være i Aarhus, hvor stormagasinet år efter år traditionen tro pynter godt og grundigt op til hjerternes fest. 

I år er slet ikke nogen undtagelse, hvor den store juleudstilling i vinduet igen har trukket opmærksomhed. For tredje år i træk består den mekaniske udstilling af Lego-klodser. Intet mindre end 250.000 klodser er i år i spil.

"Vi må jo sige, at den er populær. Ligesom med det mekaniske vindue igennem mange år har samlet familier, så er det det samme med Lego-vinduet," fortæller Lars Højgaard, stormagasinchef i Salling Aarhus, til Lokalavisen Aarhus. 

Det er en gruppe af syv Lego-entusiaster, som har stået for at lave udstillingen, der forestiller Aarhus ud af Lego-klodser med flere kendte motiver. Således er både Aros, Salling og Domkirken gengivet, og Letbanen kører endda rundt i landskabet helt uden problemer. 

"Julen er jo den største tid på året for hele detailhandlen. Det er den tid på året, hvor vi gør mest ud af at pynte op," fortsætter stormagasinchefen.

Se video af den flotte juleudstilling i toppen af artiklen. 

Publiceret: 01. December 2017 13:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt