Bünyamin Simsek.
Bünyamin Simsek.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sådan skal budget-pengene bruges ifølge blå fløj

Lokalavisen Aarhus sætter fokus på, hvad der er vigtigst for byrådspolitikerne, når de går til budgetforhandlinger

I den seneste udgave af Lokalavisen Aarhus satte vi fokus på de kommende budgetforhandlinger i Aarhus Kommune set med de røde partiers øjne. 14. september påbegyndes forhandlingerne, og i borgmester Bundsgaards budgetforslag 42 millioner kroner, som skal fordeles, såfremt det bliver vedtaget.

Lokalavisen Aarhus giver her et overblik over blå fløjs vigtigste fokusområder, når politikerne går til forhandlingsbordet. Vi har talt med de politiske ledere for Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige.

Bünyamin Simsek, rådmand og politisk leder for Venstre:

“Vi har sendt 25 konkrete forslag til behandling som en del af budgetproceduren. Helt overordnet peger vi på, at der skal tilføres over en milliard kroner til flere folkeskoleelever, børnehavebørn og ældre. Aarhus er i positiv vækst med flere indbyggere og et større skattegrundlag. Derfor er det vigtigt at sikre grundydelserne, så det forsat er attraktivt at bo eller bosætte sig i kommunen. Her mener vi, det er logisk, at når vi bliver flere, kræver det flere penge at holde det samme serviceniveau. De 42 millioner kroner i driften, som borgmesteren lægger op til i budgetforslaget, kan vi godt hæve, så der kan komme flere penge til sikre skoleveje. De 10 millioner kroner, der er afsat, er ikke nok. Vi er villige til at bruge 30-40 millioner kroner på at sikre skolevejene, hvor der er lavet en lang liste med ønsker om sikre skoleveje rundt omkring i kommunen. Vi vil gerne opfylde hele ønskelisten. Og så ønsker vi også flere pædagoger. Som Børn og Unge-rådmand ved jeg, at behovet for flere pædagoger er stort. Venstre vil gerne sørge for, at der kommer flere penge til især vuggestuerpædagoger. Vi vil også gerne have lavet flere institutioner i midtbyen. Der skal være børnepasning tæt på bopæl, så forældre, der bor i Midtbyen, ikke skal hente børn i Lisbjerg. I det hele taget er det vigtigt for os at basale behov som skoleveje og flere pædagoger opfyldes i stedet for Letbanens etape 2.

Jette Skive.
Jette Skive.

Jette Skive, rådmand og politisk leder for Dansk Folkeparti:

“Vi går til forhandlingsbordet med vores kerneområder velfærd, skole og ældre på dagsordenen. Jeg kan godt se, at det bliver op ad bakke, når borgmesterens udspil mest af alt består af asfalt og lufthavn. Men vi vil altså have et serviceløft særligt i ældreplejen. Der er blevet skåret og skåret og skåret. Vi har bedt plejerne løbe hurtigere og hurtigere, men nu er det tid til, at vi får flere hænder. Men det her område er nævnt så lidt, så det nærmest er fraværende, i borgmesterens udspil. Desuden skal vi have flere ernæringsassistenter, så de ældre også kan få frisk mad om søndagen.”

Marc Perera Christensen, politisk leder for Det Konservative Folkeparti:

“Vi går til forhandlingerne med en lang liste med prioriterede punkter i alle magistrater. Etableringen af Beder-Beringvej er endelig på dagsordenen, som vi allerede foreslog for et år siden, for trafikken dér er fuldstændig håbløs. Det Konservative Folkeparti startede kampagnen for vejen, og vi er glade for, at den nu er kommet med i budgetforslaget, men en ibrugtagning i 2024 er for langsommeligt. Vi foreslår, det bliver i 2022. Det er realistisk, hvis der politisk mod. Derudover vil vi gerne have en permanent koncertplads på Eskelund. Siden jeg var kulturrådmand (I forrige valgperiode, red.), har jeg forsøgt at få mine byrådskolleger til at lytte til, at det er nødvendigt. Tangkrogen er for presset, og væddeløbsbanen er ikke verdens bedste løsning. Det bliver dyrere og dyrere for hver gang, vi forsøger at lave midlertidige løsninger for millioner af kroner.

Marc Perera Christensen.
Marc Perera Christensen.

Lars Boje Mathiesen, politisk leder for Nye Borgerlige:

“Vores altoverskyggende dagsorden er at få ordentlighed og ansvarlighed ind i budgettet. Lige nu opererer borgmesteren med 870 millioner kroner, som vi kalder for fantasimillioner. Der er penge, som man budgetterer med og bruger, men som man ikke ved, om man får hjem. Eksempelvis beskæftigelsestilskuddet på 200 millioner kroner, som Aarhus Kommune skal betale hvert år. Det har borgmesteren valgt at ignorere for 2019, 2020 og 2021, fordi han tror, at der kommer en kommunalreform, som fjerner dette tilskud, men han har ingen reel viden om, at dette vil ske. Desuden leger borgmesteren aktiespekulant for borgernes penge og regner med, at vi her kan vinde 72 millioner kroner. Det kan man altså ikke bare regne med. Først og fremmest skal hele fundamentet for vores budget altså være i orden. Derudover ønsker Nye Borgerlige at flytte 250 millioner kroner fra ledelse og administration til renovering og opbygning af skoler og dagtilbud. Derudover vil vi have suspenderet den ene procent, som vi i dag skal afsætte til kunst i nybyggeri. Det giver ingen mening i en situation, hvor kernevelfærden halter. Endelig vil vi have ophævet samtlige besparelser på handicapområdet.”

Budget

Af borgmesterens budgetforslag fremgår blandt andet følgende:

Børn og unge

Der sættes gang i etableringen af en ny skole i Nye-området, og der sættes gang i forberedelsen af yderligere skoler, som vi får behov for i fremtiden. Det er for tidligt at sige, hvor de præcis skal ligge, men vi sætter gang i processen med at afdække behov og udarbejde beslutningsgrundlag.

Der investeres samlet set over 1 milliard kroner i skoler og daginstitutioner i budgetperioden. Hertil kommer investeringerne i nye skoler.

Infrastruktur

Der skal investeres massivt i ny infrastruktur – i alt over 1 milliard kroner i perioden.

Beder-Bering vejen skal etableres.

Letbanen skal udbygges til Aarhus Ø. Derved kan vi trække på de kompetencer og erfaringer, der nu er skabt i første etape.

Aarhus Lufthavn A/S skal have 75 millioner kroner. Investeringerne sikrer, at der gennemføres en rekonstruktion af lufthavnen, så den fremover kan understøtte Aarhusområdet og dets erhvervslivs vækst- og udviklingsmuligheder.

Lars Boje Mathiesen.
Lars Boje Mathiesen.

Publiceret: 13. September 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere