Pressefoto.
Pressefoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sådan: Aarhusianer slår verdensetter og vinder Powerman Danmark

Søren Bystrup Jacobsen løb i går med sejren ved Powerman Danmark i Vejle

Fakta om Poweman

Powerman er lillebror til det velkendte Ironman. I stedet for at svømme, cykle og løbe som triatleterne gør i Ironman, løber duatleterne i Powerman to gange og cykler ind imellem.

Det blev en sejr til aarhusianske Søren Bystrup Jacobsen, da gårsdagens Powerman Danmark fandt sted i Vejle. Her dystede duatleter fra både ind- og udland på distancen 10 km løb, 60 km cykling og 10 km løb igen.

Bystrup nåede i mål cirka et minut før belgieren Seppe Odeyn, der ellers lige nu ligger nummer et på verdensranglisten. Dermed fik den lokale powerman revanche fra VM, hvor Odeyn vandt sølv foran Bystrup, der vandt bronze.

”Det var et virkelig hårdt løb, hvor vi lå meget tæt hele vejen. På cykelturen lykkedes det mig at slå et lille hul på den stejle Østengårdsbakke, og det var jeg i stand til at holde resten af vejen,” lyder det fra Søren Bystrup Jacobsen i en pressemeddelelse.  

Sejren ved Powerman Danmark afrunder en god sæson for Bystrup, der både har opnået EM-sølv og den femte VM-bronze i karrieren.

Næste år bliver Powerman Danmark i Vejle vært for EM i duatlon, hvor Bystrup ligeledes planlægger at stille op.

 

Publiceret: 25. September 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt