Billedet er fra, da man havde et midlertidigt kabel oppe i 2016.
Billedet er fra, da man havde et midlertidigt kabel oppe i 2016.
Foto: Kenneth Enggaard
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så kan der wakeboardes: Nu får Aarhus sin kabelbane

I næste uge åbner Aarhus Watersports Complex

De har det i Aalborg og København, og nu har vi det også i Aarhus.

Efter to års arbejde har Aarhus Watersports Complex endelig fået godkendelse af kommunen til at etablere en kabelbane i Aarhus Havn.

Dermed kan man nu wakeboarde i bølgen blå, uden at man behøver have fat i en båd.

Banen åbner officielt mandag d. 14. august klokken 17, og du kan finde den ved Havnebassin 7 lige foran Strandbaren.

Det er tidligere danmarksmester i wakeboarding, aarhusianske Kenneth Enggaard, der er drivkraften bag kabelbanen, der har et såkaldt 2.0-system, hvor udøveren bliver trukket frem og tilbage henover bassinet.

Aarhus Watersports Complex oplyser, at man minimum skal være otte år gammel for at prøve banen, og at man skal have en underskrift med fra sine forældre, hvis man er under 18 år.

Du kan se priser og åbningstider her.

dp

Publiceret: 09. August 2017 13:02

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere