Søren Poppel er med i Røde Orm, der havde premiere på Moesgaard Museum 24. maj.
Søren Poppel er med i Røde Orm, der havde premiere på Moesgaard Museum 24. maj.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Røde Orm: Han lærer dem at kæmpe som vikinger

Mød her Søren Poppel, der er skuespiller og stuntkoordinator på Røde Orm

Han har en plan for det hele i sit hoved, når han skal styre de 70 statister på scenen og samtidig holde overblik over sin egen rolle.

Skuespiller Søren Poppel har for en kort periode slået sig ned i Aarhus for at være med i Røde Orm, der havde premiere 24. maj.

“Det har været min opgave at finde på slagsmålene, historien, koreografien og lære skuespillerne at fægte. Det er ikke så vigtigt, at vi kan en masse smarte tricks, men at vi fortæller en historie,” lyder det fra Søren Poppel, mens han sidder foran spejlet i makeup-vognen.

I Røde Orm spiller han Sigtrygg, og hans figur er ikke så meget med, hvilket giver ham tid og mulighed for at fokusere på de andre opgaver.

“Fede at arbejde med”

Søren Poppel har arbejdet intenst med statisterne den seneste tid, og han har kun ros til dem.

“Det er vigtigt, at der ikke er nogen, der kommer til skade i det store vikingeslag, så det har vi selvfølgelig haft fokus på. Det har været rigtig fedt at arbejde med dem alle sammen og at samarbejde med den lokale viking og kamptræner Mads Rode, som statisterne har trænet under samt kamptræner og instruktørassistent Kåre Sivertsen,” siger Poppel.

I hagl, regn og blæst

Og der er blevet trænet en masse timer forud for premieren, også selv om vejret ikke altid har vist sig fra den gode side.

Uanset hvordan vejret er, kører skuespillerne på, og de har gennem hele øve-perioden været vant til at være på scenen i al slags vejr.

“Vi har prøvet det hele, og vi spiller uanset vejret, om vi så næsten skal svømme ind på scenen,” siger Søren Poppel med et grin.

Dejligt, det er i Jylland

Smilet kommer også frem, da snakken falder på, at Røde Orm bliver opført i Aarhus, og at det er Moesgaard Museum, der danner rammen. Og skuespilleren er mere end begejstret for, at stykket er kommet til Jylland.

“Vi skuespillere i Ulvedalene har altid talt om, at det kunne være fedt at få det herover, og det glæder os alle sammen, at det er lykkes. Det er røvfedt, at det er lige her ved Moesgaard. Min kone (Trine Appel, skuespiller og manuskriptforfatter, red.) og jeg elsker historie, så det gør det ekstra fedt at være her,” fortæller Søren Poppel, der også glæder sig over at være med til det første teaterstykke ved Moesgaard Museum, men forhåbentlig ikke det sidste.

Publiceret: 04. Juni 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!