Wei Yu Chen står for den daglige drift af den nye kinesiske restaurant i Hasle.
Wei Yu Chen står for den daglige drift af den nye kinesiske restaurant i Hasle.

Restaurant Vinde: Ny kæmpe, kinesisk restaurant i Hasle

Kinesiske Restaurant Vinde tæt ved Hasle Torv slog i sidste uge dørene op for første gang

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér   Del

Syv måneder har Wei Yu Chen og familien brugt på at få bygget deres kinesiske restaurant op, så den emmer af Kina.

Det er nu lykkes, og i sidste uge kunne Restaurant Vinde for første gang åbne dørene for spisende gæster.

Restauranten ligger i Sahvas gamle lokaler ovenpå Vinspecialisten på Viborgvej i Hasle.

Med det cremefarvede marmorgulv, vandkunst, udsmykning og vægmalerier er det nemt at se, at familien har lagt mange kræfter i restauranten.

Det er 45-årige Wei Yu Chen, som kommer til at stå for den daglige drift af restauranten.

“Det har været en ordentlig omgang, så jeg er meget træt,” siger Wei Yu Chen.

“Men jeg er ikke bange for udfordringer, så jeg er ikke så nervøs for den nye restaurant. Jeg har erfaring fra andre restauranter og er faktisk mere rolig nu, fordi Aarhus er sådan en kæmpe by, og rigtig mange kører forbi på Viborgvej hver eneste dag,” fortsætter Wei Yu Chen, hvis familie både ejer restauranter i Holstebro, Randers og København.

Hygge og stort udvalg

I restauranten er der plads til op mod 150 personer - det kan variere - som enten kan vælge at bestille retter fra det store menukort, eller de kan vælge buffeten. Lige meget hvad, så er maden tilberedt af restaurantens fem-stjernede kok fra Kina.

Hvis Wei Yu Chen selv skal sælge restauranten, er der nogle bestemte ting, som hun vil slå på:

“Jeg synes, at her er meget hyggeligt. Og så er her en god service, god mad og et kæmpe udvalg,” smiler Wei Yu Chen, som forsøger sig så godt hun kan på at formulere sig på dansk.

Hele Wei Yu Chens familie arbejder i restaurant eller køkken, så det har altid ligget i kortene, at hun ville gå samme vej i livet. Med Restaurant Vinde bliver det tredje restaurant, som Wei Yu Chen prøver at have den daglige drift af, og hun vil gerne være god, til det hun laver.

“Jeg vil gerne være verdens bedste til alt, hvad jeg kaster mig over,” siger Wei Yu Chen.

Publiceret: 05. Juli 2013 09:00
Del på Facebook
Se også:
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Lokalavisen Aarhus
Parse Error line 3, character 68