Kommunalvalg 2017
Jacob Bundsgaard på valgnatten. Foto: Jeppe Rafn
Jacob Bundsgaard på valgnatten. Foto: Jeppe Rafn
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Relativt færre aarhusianere stemte på Bundsgaard

Bundsgaard blev kommunalvalgets absolutte stemmesluger, men relativt set stemte lidt færre på ham denne gang

Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard blev ikke blot stemmesluger i sin hjemkommune, men i hele landet.

LÆS OGSÅ: Top 10: Her er valgets største stemmeslugere i Aarhus

Byens populære borgmester fik 39.841 personlige stemmer, hvilket er næsten 10.000 flere end Københavns overborgmester Frank Jensen, der fik næstflest personlige stemmer ved kommunalvalget 2017.

Video: Bundsgaard kommer ud fra nattens forhandlinger og præsenterer sig som byens borgmester:

 

Jacob Bundsgaard slog også sin egen rekord fra 2013, hvor han fik 39.257 stemmer. Det svarer til, at hver femte aarhusianske kryds blev sat ud for det øverste navn på Socialdemokratiets liste.

LÆS OGSÅ: I denne by stemte flest aarhusianere

På grund af tilflytningen til Aarhus blev der i år sat cirka 10.000 flere krydser ved kommunalvalget (stemmeprocenten var uændret), så relativt set fik den populære borgmester altså trods alt lidt færre stemmer end ved kommunalvalget i 2013.

Mange havde troet, at borgmesteren i år ville få over 40.000 personlige stemmer og måske også slå tidligere borgmester Louise Gades rekord fra 2005 med 42.697 personlige stemmer.

Jacob Bundsgaard blev borgmester i Aarhus Kommune i 2010, da daværende borgmester Nicolai Wammen trådte tilbage for at stille op til Folketinget.

 

Publiceret: 23. November 2017 07:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus