Foto: Lars Krause/AU Kommunikation
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rekordstor EU-bevilling: Aarhus Universitet får 38 millioner til fri forskning

Den internationale forskningsenhed Aarhus Institute of Advanced Studies får storet millionbeløb

EU-bevillingen på 38 millioner kroner til forskningsenheden Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) er den hidtil største enkeltstående bevilling til Aarhus Universitet under det europæiske rammeprogram 'Horizon 2020'.

Det er anden gang, AIAS henter en stor bevilling fra EU's delprogram for ”Videnskabelig topkvalitet” til fri forskning, skriver universitetet i en pressemeddelelse

”Midlerne er med til at sikre, at vi på AIAS fortsat kan tiltrække nogle af de dygtigste forskere fra hele verden. Det styrker internationaliseringen og den høje faglige kvalitet,” siger professor og direktør for AIAS, Morten Kyndrup og fremhæver, at AIAS også har bidraget til at hjemtage danske topforskere fra udlandet.

”De særligt attraktive vilkår for forskerne på AIAS er altså også et middel mod uheldig 'brain drain',” tilføjer han.

AIAS er som et IAS, Institute for Advanced Study, det første af sin slags i Danmark og kendetegnet ved at tilbyde talentfulde forskere fra alle fagområder en unik mulighed for længerevarende forskerophold. Her er der særligt gode vilkår for at fordybe sig inden for sit forskningsfelt med fokus på at udvikle sin forskerkarriere og styrke sit internationale netværk.

Den nye bevilling rækker til omkring 77 forskerophold – såkaldte fellowships – over de næste fem år. AIAS har i sin korte levetid nu modtaget godt 84 millioner kroner fra EU's forsknings- og innovationsprogram.

”AIAS har eksisteret siden 2013, så det er imponerende, at det er lykkedes at tiltrække to omfattende EU-bevillinger i en tid, hvor de frie forskningsmidler er under pres. Det er en meget flot og vigtig præstation, der har stor betydning for Aarhus Universitet,” siger rektor Brian Bech Nielsen.

dp

Publiceret: 17. Maj 2017 11:18

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!