SE KORTET:

Så utilfredse er de aarhusianske skoleelever med toiletterne

Der er brug for penge og elev-ansvar, siger afgående Børn og Unge-rådmand

Historier om elever, der holder sig, til de kommer hjem, fordi toiletterne er klamme, har der været flere af. Og det fænomen ser ikke ud til at være slut.
Toiletterne på de aarhusianske folkeskoler er nemlig stadig beskidte. Det viser Undervisningsministeriets nye trivselsmåling, hvor skoleeleverne blandt meget andet er blevet spurgt til, hvad de mener om deres skole toiletforhold.
Bedst står det til på den spritnye Frederiksbjerg Skole i centrum, hvor blot 15 procent er utilfredse. Omvendt står det rigtig skidt til på Katrinebjergskolen i Aarhus N, hvor 92 procent af eleverne kritiserer toiletforholdene.
Skal man tro undersøgelsen er det dog blevet lidt bedre i Aarhus det seneste år.
I 2016 svarede i gennemsnit 78 procent af skoleeleverne i Aarhus, at de var uenige eller meget uenige i, at toiletterne er rene og pæne. I år er det tal faldet til 74 procent.
LÆS OGSÅ: Trivsel i skolen: Elever giver toiletterne dumpekarakter
I 2016 udtalte Børn og Unge-rådmand Bünyamin Simsek (V), at tallet var for stort, og at det skal nedbringes. Det mener han stadig.
"Jeg har gjort, hvad jeg kunne, for min opgave som rådmand er at gøre byrådet opmærksom på, hvilke opgaver der bør prioriteres og økonomien i det. Og så er det altid op til flertallet, hvad der skal ske. Ansvaret er byrådets. Jeg har lagt forslag frem for at få bevilget penge til at gøre toiletterne bedre og bygge flere. Det har et flertal dog afvist," siger Simsek og understreger, at penge ikke er alt.
"Der ligger også et opdragelsesansvar fra forældrenes og skolernes side til at få børnene til at forstå, at de har et ansvar for en ordentlig adfærd på toiletterne. Det er flere aarhusianske folkeskoler godt i gang med."
LÆS OGSÅ: Nyt udspil: S vil fjerne tests og give skoler mere frihed
Inden længe overlader han rådmandsposten for Børn og Unge til Thomas Medom (SF), og med skiftet håber Simsek, at der vil blive større velvillighed til at gøre noget ved problemet.
"Thomas har som leder for SF ikke villet investere i børn og unge og folkeskolen. Jeg har over en fireårig periode efterlyst en vilje til handling, og det har jeg ikke haft held med på blandt andet det her område. Man kan sige, at den gode nyhed er, at der nu kommer en rød flertalsrådmand. Og så bliver området forhåbentlig også prioriteret lidt mere af det røde flertal," siger Venstre-manden, der i stedet skal være rådmand for Teknik og Miljø.
Lokalavisen Aarhus ville gerne have spurgt Thomas Medom, hvad han har tænkt sig at gøre for at rette op på skolernes toiletforhold. Det har dog ikke været muligt at få et interview. I en sms skriver han dog:
"Det handler både om, at vi sikrer, at der er penge til at renovere, vedligeholde og rengøre toiletterne. Og så er jeg optaget af at udbrede de initiativer, der allerede er med at involvere børnene i at nedsætte smittefaren og øge hygiejnen på skolerne," skriver han.
Tryk rundt på kortet herunder og se, hvad eleverne på hver enkelt folkeskole i Aarhus mener om toiletforholdene.
Artiklen fortsætter under kortet, hvor du kan læse om Skovvangsskolen, der sidste år lå helt i bund, men nu har næstflest tilfredse elever.

Her går det godt

Da vi i 2016 skrev om problemerne med ulækre toiletter på de aarhusianske folkeskoler, snakkede vi blandt andet med Skovvangskolen i Aarhus N.
Det skyldtes, at det var den skole i Aarhus, hvor flest elever var utilfredse. Faktisk hele 93 procent.
“Vi tager det alvorligt, når eleverne giver sådan en tilbagemelding," sagde skoleleder Søren Hildebrand dengang, og det må man sige, at skolen gjorde.
På et år er Skovvangskolen nemlig gået fra at være værst til næstbedst - kun overgået af den nybyggede Frederiksbjerg Skole. Blot 37 procent af eleverne er nu utilfredse med toiletforholdene.
"Da I skrev om det sidste år, så det ikke godt ud. Vi havde store udfordringer med hygiejnen på vores skole, men siden har vi haft fokus på især adfærdsdelen, hvor vi har snakket med eleverne om, hvordan man opfører sig på toiletterne, og hvilket personligt ansvar de også har. Det, tror jeg, har gjort en stor forskel," siger skoleleder Søren Hildebrand, som er glad for den nye måling.
LÆS OGSÅ: Trivsel i skolen: Skovvangskolen skruer op for rengøringen
Fokus på elevernes adfærd er dog blevet suppleret med en højere rengøringsfrekvens.
"Det gør dog, at vi bliver udfordret på økonomien, da det ligger ud over de bevillinger, vi får til rengøring. Vi ville helst have brugt pengene på mange andre ting, men vi er også nødt til at erkende, at rammerne skal være ordentlige. Børn skal ikke udsættes for klamme toiletter. Det går udover den sociale og faglige trivsel, men det er også vigtigt at sige, at der skal investeres nogle ressourcer i det. Derfor har vi brug for politisk opbakning til at skabe de bedst mulige rammer for eleverne," siger han.
På Skovvangskolen har man blandt andet brug for penge til at bygge nye toiletter.
"Vi er en gammel skole, og vi har faktisk ikke har toiletkapacitet nok til alle de elever, vi har. Det er en udfordring, så vi håber meget på i fremtiden, at vi bliver i stand til at etablere flere, nye toiletter. For det er bare vigtigt at kapaciteten er i overensstemmelse med antallet af elever."
Skovvangskolen er en del af et kommunalt pilotprojekt, som også Holme Skole og Sølystskolen deltager i. Her er fokus på, hvordan man kan forbedre hygiejnen, og der eksperimenteres blandt andet med indretning.

Kun 37 procent af eleverne er utilfredse med toiletterne på Skovvangsskolen.

Kun 37 procent af eleverne er utilfredse med toiletterne på Skovvangsskolen.

Fakta:

  • I budgetforliget for 2017-20 blev der afsat 2x10 mio. kr. til skoletoiletter (nye og moderniseringer). Med egenfinansiering fra skolerne kommer beløbet til renovering af skoletoiletter op på ca. 30 mio. kr.
  • I Børn og Unges anlægsønsker til budget 2018 blev der påvist et behov for skoletoiletter på i alt 63 mio. kr.,  hvoraf Børn og Unge bad om 15,9 mio. kr.
  • I budgetforliget 2018-21 blev der ikke afsat midler specifikt til skoletoiletter
  • Herudover har Børn og Unge fået 2 mio. kr. til det pilotprojekt, som netop er søsat – som skal afdække, hvilke løsninger der virker.

Publiceret 15 December 2017 14:45

SENESTE TV

År 2014 kommer på museum

Endnu en ny gade er på tegnebrættet i Den Gamle By. Ved siden af 1927- og 1974-bydelen kommer der en 2014-gade bestående af to forskellige hjem – singlekvindens og kernefamiliens – samt fem butikker.

"2014 er hundredåret for Den Gamle Bys stiftelse, derfor synes det oplagt at lave et nedslag der," siger museumsinspektør Anna Wowk Vestergaard.

"Desuden har vi haft et ønske om, at sende vores gæster på en rejse baglæns gennem tiden. Når 2014-gaden er færdig i 2020/21, vil den være det første, vores gæster møder, når de træder ind i Den Gamle By. 2014 er tæt på nutiden, og størstedelen af vores gæster vil derfor kunne genkende rigtig meget herfra. På den måde går de fra en tryg base og videre til noget, som deres bedsteforældre måske kender og husker. Og så videre derfra og mange hundrede år tilbage i tiden," fortæller hun.

Et moderne familiebegreb

Familiebegrebet er en af de ting, man i Den Gamle By har ønsket at vise, hvordan udvikler sig op igennem tiden.

"Vi har foretaget nogle nedslag i familiehistorien. I 1974 fokuserer vi på den klassiske kernefamilie og - i den helt gamle del af museet - på den udvidede husstand. I 2014-gaden har vi valgt at fokusere på singlekvinden og den moderne kernefamilie, regnbuefamilien, for via dem at illustrere, hvordan opfattelsen af måden at være familie på har ændret sig og er blevet mere elastisk," forklarer Anna Wowk Vestergaard.

Singlekvinden og regnbuefamilien har hun fundet via annoncering på Den Gamle Bys hjemmeside, sociale medier og netværk.

"Jeg har haft kontakten med vores to familier fra starten af projektet og står for at indsamle effekter til at genskabe deres hjem, som de så ud for fire år siden, i den kommende 2014-gade."

Registrering af ejendele

Det kan være svært og yders tidskrævende at indsamle selv simple brugsgenstande og dagligvarer fra år tilbage - også selv om der i dette tilfælde kun er tale om et spring på fire år.

"Da vi havde fundet vores to familier i 2014, foretog vi en registrering af, hvad de havde i deres hjem, så vi havde en indsamlingsliste over alle deres ejendele. Vi indledte i samme ombæring et samarbejde med blandt andre Dansk Supermarked, Thiese, Arla og Coop for at sikre, vi kunne skaffe de autentiske effekter. For eksempel går vores regnbuefamilie meget op i økologi, så vi har fået en del økologiske Änglamark produkter og tomme emballager fra Coop," fortæller museumsinspektøren.

"Hver gang vores familier har skiftet ud i hjemmet, har de doneret det brugte til os. Et af regnbuefamiliens tre børn er flyttet hjemmefra og har solgt sine møbler til os. Og nogle af familiens hvidevarer er gået i stykker, så dem har vi også overtaget."

Den detaljerede liste over, hvad familierne havde i deres hjem i 2014, ligger på Den Gamle Bys hjemmeside.

"Vi får rigtig mange henvendelser fra både producenter og privatpersoner, som gerne vil hjælpe med effekter. Folk kan godt lide tanken om, at tingene får nyt liv på museet," siger Anna Wowk Vestergaard.

Tre butikker

To af de fem butikker i 2014-gaden kommer til at invitere besøgende ind for at 'smage på historien’.

"Den ene bliver et pizzeria. Pizza er jo vores smørrebrød anno 2014. Med pizzeriaet illustrerer vi, hvordan det er blevet mainstream at spise på gaden, samtidig med at vi skaber en genkendelig smagsoplevelse hos vores gæster. Den anden butik bliver en luksus isbutik, hvor vi forestiller os, der skal være brunt papir i ruderne om vinteren med en opfordring til at købe isen på nettet. På den måde får vi også introduceret nethandlen," forklarer Anna Wowk Vestergaard.

"Herudover kommer der tre facadebutikker. En 7eleven som er med til at fortæller dagligvarehandlens historie. Og et solcenter. Solcentret er et eksempel på noget, der fylder meget i en tid, og så stort set forsvinder. Fuldstændig som i 1974, hvor der var røg alle vegne - også indenfor i lejligheder og på arbejdspladser," fortsætter hun.

Den sidste butik på den nye gade bliver en kombineret bank og ejendomsmægler.

"Rigtig mange filialer lukkede i 2014, da mere og mere sker via nettet - derfor en bank. Og ejendomsmægleren giver os mulighed for via ejendomsannoncer at illustrere villaer og parcelhuse fra den tid, som vi ellers ikke har plads til," fortæller Anna Wowk Vestergaard.

Den nye 2014-gade skal ligge ved den nuværende pavillon-indgang ned mod Ceres krydset.

"2014-gaden kommer til at ligge på Dronning Margretes gade, som ligesom kommer til at lukke området med de forskellige bydele af og slutte ringen. Eller i dette tilfælde: karréen."