Torsøvej Station ligger i et erhvervsområde i Vejlby/Risskov.

Torsøvej Station ligger i et erhvervsområde i Vejlby/Risskov.

Borgere nervøse:

Strømførende kabler få centimeter fra stålbro

Kravene til sikkerhed er ikke opfyldt endnu, men det er der en god forklaring på, lyder det fra Aarhus Letbane

Den kommende letbanestation ved Torsøvej i Risskov er ikke i brug endnu, men det er gangbroen over banelegemet.
Stationen ligger midt i et erhvervsområde, og hver dag benytter mange borgere stålbroen for at komme fra den ene til den anden side.
En af dem er Alex Lomholt Hansen. Han har skrevet til Lokalavisen Aarhus, fordi han undrer sig over, at de strømførende kobberkabler hænger blot få centimeter fra en bro i metal.
"Jeg har ingen anelse om, hvad afstanden bør være, men det virker umiddelbart som en halv risikabel afstand? Jeg skal over den bro hver morgen, og jeg synes, at det ser farligt ud - specielt hvis et barn for eksempel vil røre kablet," siger han.

Der er ikke mange centimeter mellem ledningerne og stålbroen i øjeblikket.

Der er ikke mange centimeter mellem ledningerne og stålbroen i øjeblikket.

Kan være dødelig

Ansvaret, for at sikkerheden er i orden, er Aarhus Letbanes, men myndigheden, der skal sikre, at letbanen overholder reglerne, er Sikkerhedsstyrelsen.
Her oplyser man, at styrelsen, efter Lokalavisen tog kontakt, har rettet henvendelse til Aarhus Letbane.
"Ud fra billederne er det svært at vurdere, om afstande og afskærmninger er overholdt. Derfor har vi kontaktet Aarhus Letbane i forhold til stationen på Torsøvej i Risskov. Vi går videre med sagen. Der er krav til, hvor tæt ledningerne må hænge på en bro, og der er også standarder for, om der skal afskærmes, så personer ikke kan nå ledningerne fra broen," siger kontorchef i Kontrol og Anlæg i Sikkerhedsstyrelsen, Søren Assenholt Muff.
Han forklarer, at kablerne kan være meget farlige, men at man ikke skal være nervøs for at benytte broen.
"Sandsynligheden for at få stød, mens man står på broen, er umiddelbart lille. Vi har fået oplyst, at spændingen på køreledningerne er 750 volt. Det er spænding, som kan være dødelig, hvis man rører ved ledningerne, men strømmen kan ikke springe som ved højspænding, uden at man rører ved ledningerne. Man kan altså komme slemt til skade, hvis man direkte rører ledningerne, men elektriciteten løber ikke igennem én, hvis man kommer tæt på, uden man rører ved ledningen," siger han.

Man må ikke kunne nå ned at røre kablerne fra broen. Det kan man i dag, men det bliver der gjort noget ved, forsikrer Aarhus Letbane.

Man må ikke kunne nå ned at røre kablerne fra broen. Det kan man i dag, men det bliver der gjort noget ved, forsikrer Aarhus Letbane.

Ingen strøm i

Aarhus Letbane oplyser, at man har fået flere henvendelser fra nervøse borgere.
Det er der dog ingen som helst grund til at være. Slet ikke på nuværende tidspunkt, lyder det fra Aarhus Letbane, for der er slet ikke strøm i de såkaldte køreledninger endnu.
I et skriftligt svar forsikrer virksomheden, at broen bliver sikret forsvarligt, inden man sender strøm gennem kablerne.
"Anlægget er sikkert. Der vil naturligvis blive etableret permanent afskærmning af køretråden, så man ikke kan komme til at røre ved den, når anlægget strømsættes og der begynder at køre letbanetog på strækningen. Dette arbejde er allerede indledt flere steder," skriver Aarhus Letbane.

Publiceret 07 December 2017 06:35

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.