Emma Henriksen boede tre måneder på et plejehjem i Hammel, inden hun flyttede ind på Aarhus Friplejehjem. Her kunne hun nemlig få selskab af sin mand Peder, der er medflyttende ægtefælle.

Emma Henriksen boede tre måneder på et plejehjem i Hammel, inden hun flyttede ind på Aarhus Friplejehjem. Her kunne hun nemlig få selskab af sin mand Peder, der er medflyttende ægtefælle.

Fuldt hus på Aarhus Friplejehjem

Aarhus Friplejehjem i Tranbjerg, der åbnede 1. september, har nu udlejet alle 54 boliger. Det er sket et halvt år før budgetteret. Beboere er glade for deres nye hjem

Af
Af Hans Larsen

Det dufter behageligt af frikadeller overalt på Aarhus Friplejehjem i Tranbjerg denne formiddag.
Nede i underetagen i fælleskøkkenet har personalet rørt frikadellefarsen og skrællet kartoflerne. Men selve frikadellestegningen og kartoffelkogningen foregår i køkkener på alle afdelinger, så beboerne kan komme helt tæt på processen, hvis de ønsker det.
Oppe på første sal trænger frikadelleduften også ind til Peder og Emma Henriksen, der som ægtepar har en af de store lejligheder på Aarhus Friplejehjem. Stor og stor er måske så meget sagt, når boligen er på 45 kvadratmeter, men her er da rigeligt med plads, mener Emma Henriksen.
Den 85-årige Emma er plejekrævende, mens 92-årige Peder er medflyttende ægtefælle. De to, som selv har drevet plejehjem, mens de var erhvervsaktive, flyttede ind i lejligheden 1. december sidste år. De valgte Aarhus Friplejehjem på grund af det gode rygte samt værdierne, som bygger på Folkekirkens menneskesyn.
”Der er tryghed ved at være i sådan et hjem. Hvis man har brug for hjælp, er der altid nogen, som er klar til at hjælpe,” siger Peder Henriksen.

På venteliste

Aarhus Friplejehjem, der har 54 lejligheder og åbnede 1. september, er det første privatopførte friplejehjem i Aarhus Kommune. Det drives af Danske Diakonhjem, der har investeret over 100 millioner kroner i den cirkelformede, moderne bygning.
I dag er alle boliger udlejet, og der er venteliste, selv om Aarhus Friplejehjem først havde budgettet med fuldt hus ét år efter åbningen, oplyser den daglige leder Kristian Bräuner-Møller.
”Et friplejehjem er et plejehjem, som opererer på det frie marked uden en kommunal garanti. Så vi er en virksomhed, der i princippet kan gå konkurs, hvis pengene ikke kan bære,” siger Kristian Bräuner-Møller og fortsætter:
”Det er vigtigt at sige, at Danske Diakonhjem er en non-profit organisation. Der er ingen, som skal tjene på det. De penge, vi får ind, bliver i Huset. Så hvis der eventuelt bliver et ubetydeligt overskud af driften, vil pengene blive brugt til forbedringer til glæde og gavn for beboerne,” siger han.
Staten har fastsat taksterne for, hvad pleje og omsorg på et friplejehjem koster kommunerne. Derudover skal beboerne betale husleje for kost og logi som på et almindeligt plejehjem. Samtidig har beboere på et friplejehjem mulighed for at købe ekstra hjælp som wellness, massage, fodpleje, frisør, indkøb, hovedrengøring og en ledsagerordning.
Før åbningen var flere byrådspolitikere bekymret for, at en plejehjemsplads på Aarhus Friplejehjem ville blive dyrere end en kommunal plejehjemsplads. Endnu er tallene ikke gjort op, oplyser Sundhed og Omsorg, men Kristian Bräuner-Møller er overbevist om, at Aarhus Friplejehjem ikke er dyrere i drift end et kommunalt plejehjem.
”Hvis et friplejehjem er dyrere, kan det være, at man har en stor gruppe af plejetunge borgere. Det er sådan, at vi frit kan vælge, hvem der skal flytte ind i en ledig bolig. Og vi vil nok typisk tage fra den tunge ende ud fra den betragtning, at det er vores kerneydelse,” siger Kristian Bräuner-Møller.
Fællesskabet bliver prioriteret højt på Aarhus Friplejehjem, og beboerne har indflydelse på aktivteterne i hverdagen og bliver hørt allerede inden, at de flytter ind.
”Vi går meget ud og spørger en kommende beboer om, hvad der giver mening for ham eller hende, og hvad forventningerne er. Og hvad du har af ønsker til pleje-omsorg i dagligdagen. Vi tager hjem og besøger borgerne i eget hjem for at få et billede af deres livssituation, og så prøver vi at mødes og sige: Hvordan kan vi skrue en dagligdag sammen til dig her,” siger Kristian Bräuner-Møller.

Ruth Skolander var blandt de første beboere, der flyttede ind på Aarhus Friplejehjem 1. september sidste år. Hun kommer fra Nordborg men ville gerne bo tættere på sine børn.

Ruth Skolander var blandt de første beboere, der flyttede ind på Aarhus Friplejehjem 1. september sidste år. Hun kommer fra Nordborg men ville gerne bo tættere på sine børn.

Et kristent livssyn

Oppe på anden sal dufter det også af frikadeller. Her bor blandt andre 76-årige Ruth Skolander i en lejlighed på 36 kvadratmeter. På væggen hænger ikoner med kristne temaer, som hun selv har kreeret. Og netop hendes kristne livssyn var årsag til, at hun valgte Aarhus Friplejehjem.
”Friplejehjemmet er et kristent sted, og det er vigtigt for mig. Det er dejligt at bo her. Man er under opsyn, og der kommer nogen og kigger til én hele tiden. Jeg deltager i de fælles arrangementer. I dag var der morgensang. Jeg synes, det er hyggeligt,” siger Ruth Skolander.
Klokken nærmer sig 12. Beboerne strømmer ud af deres boliger for at sætte sig til rette i fællesrummene. Og så kommer frikadellerne lang om længe på bordet.
”Her er altid god mad. Vi får to retter hver dag,” siger Ruth Skolander.


Friplejehjem

Friplejeboligloven trådte i kraft i 2009, og formålet var at skabe rammer for frit valg for borgerne mellem det kommunnale og private tilbud.
Kommuner, der ”leverer” borgere til friplejehjemmet, skal betale for pleje og omsorg efter takter, der er fastsat af staten.
Beboere på friplejehjem betaler husleje for kost og logi som på et kommunalt plejehjem.

Publiceret 28 January 2016 12:00

SENESTE TV