Også i Tingskoven hos Dansk Dyreværns Dyreinternat oplever men problemer med tamkatte, der smides ud som affald. Foto: Jonas Wrede Hansen

Også i Tingskoven hos Dansk Dyreværns Dyreinternat oplever men problemer med tamkatte, der smides ud som affald. Foto: Jonas Wrede Hansen

Det er ikke sjældent, at killinger efterlades ved døren

Efterladte katte og især killinger er et voksende problem også i det sydlige Aarhus

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

“Det er et voksende problem at tamkatte bliver smidt ud - det har det faktisk været i en årrække.”
Mette Hansen, der er projektkoordinator hos Dansk Dyreværns Dyreinternt i Tranbjerg, har flere gange oplevet, at der hen over natten er efterladt en papkasse med killinger ved internatets dør.
“Det sker oftere og oftere, at vi finder en papkasse med killinger, når vi møder om morgenen. Vi oplever det flere gange i højsæsonen - forår- og sommermånederne - men vi har også oplevet, at nogen har sat et hold næsten nyfødte killinger af i meget koldt vejr, hvor alle killingerne var døde af kulde, da vi mødte frem om morgenen,” fortæller hun.
“Det er typisk der, hvor økonomien er stram, at man ikke får steriliseret sin hunkat, men det er skidt, for en hunkat kan få mange killinger i hvert kuld flere gange om året, og det er svært at finde hjem til dem. Så er det, nogen vælger en grim løsning og efterlader dyrene som affald. Kører ud på landet og sætter dem af, eller dumper dem i en papkasse ude i en skov.”
Det store problem er, at kattene typisk ikke er neutraliserede og hurtigt begynder at formere sig. En hunkat kan nå at få tre kuld på 4-5 killinger hvert år. To ikke-neutraliserede katte kan på få år blive til flere hundrede vildkatte.
En sterilisering af en hunkat koster et par tusinde, og selvom det kan virke dyrt for nogen, så mener Mette Hansen, at det er et ansvar, man påtager sig, når man vælger at anskaffe sig et kæledyr.
“Fordi der er så mange killinger, er det blevet alt for let at få en kat. Men man SKAL have penge til neutralisering og mærkning, og det glemmer folk at tænke på. Vores anbefaling er, at man laver en katte-konto og sætter et fast beløb ind på den, og først når man har råd, anskaffer sig katten,” fortæller hun.
Selv mener hun, at der skal en ny dyreværnslov til for at løse problemet.
“Vi skal have en lov om mærkning ligesom med en hund. Så er den ikke længere,” konstaterer hun.

null

Publiceret 31 August 2015 12:00

SENESTE TV