Oplev Kris Herman til Aarhus Rocker 27. juni på Vejlby Stadion.

Oplev Kris Herman til Aarhus Rocker 27. juni på Vejlby Stadion.

Åbyhøj-musikeren Kris Herman har taget styringen

Han er netop kommet på plakaten til Aarhus Rocker, men hvem er Kris Herman fra Åbyhøj egentlig?

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

Han er 35 år, er vokset op i Hasle, bor i dag med sin familie i Åbyhøj, og så lever han af at spille musik. Navnet er Herman. Kris Herman.
Måske kender du ham i forvejen, hvis ikke, så kan du opleve ham til Aarhus Rocker 27. juni på Vejlby Stadion - han er nemlig netop blevet valgt som opvarmning til D-A-D og Carpark North.
Har man først sagt Kris Herman, må man også meget hurtigt derefter sige * at tage sagen i egen hånd”. Det er nemlig det, han har gjort med sin musikerkarriere.
“Jeg lægger ikke min karriere i andres hænder - det er mit ansvar, og hver gang jeg har stået i definerende øjeblikke, har alternativet altid været dårligere end at gøre det selv,” siger Kris Herman.
Derfor skriver, udgiver og booker han selv - plus alt hvad der ellers hører med.
“Jeg mener, at det giver den reneste mulige linje fra kunstneren til publikum. Det gør, at jeg hele tiden kan mærke mig selv i det her. Kommer der for mange led ind, så mister man intimiteten,” siger han og fortsætter:
“Selvfølgelig vil jeg da gerne have en pladekontrakt, men det skal ikke bare være for at have en pladekontrakt. Det skal udelukkende være fordi, der er nogle gode mennesker at arbejde sammen med.”

Fra leg til konservatoriet

Han kommer fra et hjem, hvor både mor, far og bedsteforældre har spillet musik. Allerede som 3-årig gik han i musikalsk legestue på Åby Skole. Sidenhen dannede han bandet “Bandidos” på Fritidshjemmet Fuglebakken - det var før, de kendte til rockerklubben af samme navn. Tiden i fritidsklubben husker han tilbage på med stor glæde:
“Der var bare nogle sindssygt dejlige og engagerede pædagoger, som formåede at få øje på et potentiale - og så blomstrer man som barn. Jeg havde aldrig stået her i dag, hvis ikke jeg havde haft syv år med Bandidos på fritidshjemmet,” fortæller Kris Herman.
Senere var han forbi informationsvidenskab og musikkonservatoriet, hvor han fik en bachelor begge steder.
Det var dog først i 2010, at Kris Herman besluttede at gå 'all in' på sin egen musik.
“Fra da af har jeg ikke lavet andet end at spille. Jeg har ikke været på understøttelse, for ingen skal betale for, at jeg vil være musiker - jeg har blot haft lave leveomkostninger,” siger Kris Herman og fortsætter:
“Det må endelig ikke lyde, som om jeg har klaret ALT selv. Mine fans har drevet min karriere frem med mig. De vil gøre alt for mig og hjælper med rigtig meget - det er rørende, hvad de vil gøre for at hjælpe,” siger Kris Herman, som har en trofast gruppe af fans, der kalder sig for Krisherman's Friends.

null

Publiceret 24 June 2014 12:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.